Lande, som ikke kan levere luftværn, lover økonomisk støtte til våbenkøb for Ukraine, siger Nato-chef.

Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine

Jens Stoltenberg på dagens pressemøde i Bruxelles. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Jens Stoltenberg på dagens pressemøde i Bruxelles. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Nato-alliancen er fredag blevet enig om at forsyne Ukraine med endnu flere luftværnssystemer.

Det oplyser generalsekretær Jens Stoltenberg efter et forsvarsministermøde i Bruxelles.

»Ud over flere Patriots er der andre våben, som allierede kan levere. Herunder (det franske red.) SAMP/T. Og mange andre, som ikke har tilgængelige systemer, har givet løfte om finansiel støtte til at købe dem til Ukraine«, siger han på et pressemøde.

Mødet med forsvarsministrene var ekstraordinært, og med på et videolink var Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det kommer efter mange ugers russiske raket- og droneangreb på Ukraine. Det har ødelagt en stor del af landets energiforsyning og spredt en generel bekymring for, at Ukraine kan være på vej til at tabe krigen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her