Hollands koalitionspartier er enige om at tidligere efterretningschef Dick Schoof skal være premierminister.

Tidligere efterretningschef indstilles som hollandsk premierminister

Hollands højreorienterede koalitionspartier har tirsdag indstillet tidligere efterretningschef Dick Schoof til at blive landets kommende premierminister.  Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Hollands højreorienterede koalitionspartier har tirsdag indstillet tidligere efterretningschef Dick Schoof til at blive landets kommende premierminister.  Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hollands højreorienterede koalitionspartier har tirsdag indstillet tidligere efterretningschef Dick Schoof til at blive landets kommende premierminister.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

»På anbefaling af og med støtte fra de parlamentariske koalitionsledere har jeg fundet Dick Schoof villig til at stille sig til rådighed som den kommende premierminister«, siger Richard van Zwol.

Zwol er den embedsmand, der er udpeget til at lede forhandlingerne om at danne en ny hollandsk regering.

For knap to uger siden blev fire højrefløjspartier enige om at danne en koalitionsregering i Holland. Det skete knap seks måneder efter, at vælgerne i Holland stemte ved parlamentsvalget.

Partierne, der gik sammen, var Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), som er nuværende premierminister Mark Ruttes parti, det relativt nye parti Ny Social Kontrakt (NSC) og landmands- og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Sammen med Frihedspartiet (PVV) sidder de på 88 mandater ud af det hollandske underhus’ 150 mandater.

Der ventes at gå nogle uger, før regeringen er endelig på plads, og den kommende premierminister kan tages i ed af den hollandske konge Willem-Alexander.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her