Selvfølgelig var glæden stor, da den svenske EU-diplomat Johan Floderus lørdag aften satte fødderne på svensk jord efter 790 dages indespærring i et af Irans mest berygtede fængsler, Evin-fængslet i Teheran.
Det var nemlig ikke givet, at det ville gå sådan. Fængslet er kendt for sine systematiske overgreb mod ikke mindst politiske fanger, og mange slipper ikke derfra i live. Så man forstår glæden, da Johan Floderus og svenskiraneren Saeed Azizi blev sluppet fri lørdag som led i en opsigtsvækkende fangeudveksling.