Den franske præsident, Emmanuel Macron, har planer om at hoppe i Senien for at bevise, at floden er sikker at svømme i.
Men det er tvivlsomt, om han når det inden fredagens åbningsceremoni.
Sådan lød det fredag i en udtalelse fra det franske præsidentkontor.
Seinen skal bruges til åbningsceremonien, svømmekonkurrencer i åbent vand og svømmedelen i triatlon.
Men op til OL har der været fokus på vandkvaliteten i den berømte flod, der løber igennem hovedstaden Paris.
Ifølge de lokale myndigheder er floden sikker.
Men flere målinger har vist, er der eksempelvis har været problemer med indholdet af E. coli-bakterier.
Borgmester var i vandet
Derfor er flere franske politikere hoppet i vandet for at modbevise skeptikerne.
Senest hoppede den franske sportsminister, Amelie Oudea-Castera, og borgmesteren i Paris, Anne Hidalgo, i vandet tidligere på ugen.
Løftet blev indfriet til klappen og hujen, da Paris' borgmester sprang i Seinen46-årige Macron havde ikke mulighed for at deltage i deres svømmetur, men vil gøre det på et senere tidspunkt ifølge en talsperson for præsidenten.
»Han har ikke nødvendigvis muligheden for at gøre det før de olympiske lege«, lød det fra talspersonen på et pressemøde fredag.
Rådhuset i Paris udtalte fredag, at vandet i Seinen havde været sikkert at svømme i i seks ud af de syv dage, der blev testet mellem 10. og 16. juli.
Indholdet af E. coli-bakterier har senest vist sig at være under det maksimalt tilladte niveau ved en måling foretaget ved Alexandre III-broen.
Resultaterne fra andre målesteder har dog været mere blandede.
Regnvejr kan få betydning
Det er særligt store mængder regn, der kan forværre vandkvaliteten, da det kan skubbe spildevand ud i floden.
Er vandkvaliteten under niveau, kan arrangørerne blive tvunget til at udskyde eller flytte visse sportsgrene.
Alternativet er eksempelvis at afholde maratonsvømning i Vaires-sur-Marne ved floden Marne øst for Paris.
Myndighederne i Frankrig kan til gengæld glæde sig over, at vandstanden i Seinen er faldene på baggrund af den seneste tids relativt tørre vejr.
Er vandstanden for høj, kan det have negative konsekvenser for vandkvaliteten.
ritzau
fortsæt med at læse

























