Sommerens afsløringer af danske forskeres samarbejder med kinesiske forskere med tilknytning til militær- og overvågningsindustrien i Kina er langt fra enkeltstående. Politiken har identificeret hele 598 forskningsartikler, som danske universiteter har udgivet med kollegaer fra et af syv kinesiske universiteter, der i Kina er kendt for sine ekstra tætte bånd til den kinesiske hær.
En del af artiklerne, som Politiken har gennemgået, beskæftiger sig med emner, der ikke umiddelbart ser ud til at have militær anvendelse, såsom kræftforskning og grøn energi. Andre handler om viden, der kan være brugbare både civilt og militært, såsom batteri- og robotteknologi.


























