Søndag begynder et politisk totalteater, når Xi Jinping skal genvælges som Kinas ubestridte leder. Politiken stiller de vigtigste spørgsmål – og svarer selv.
Hvorfor er Kinas 20. partikongres relevant for mig?
Partikongressen er det tætteste, vi kommer på et amerikansk præsidentvalg. Her afgøres det, hvilke personer der skal regere Østens supermagt, Kina, de næste 5 år.
Generalsekretær Xi Jinping forventes at blive genvalgt for en uhørt tredje periode. Det vil cementere hans position som Kinas mest magtfulde leder siden Mao Zedong. Han har de sidste 10 år ført Kina i en mere autoritær retning og i direkte konfrontation med Vesten.
Ved kongressen vil vi blive klogere på Xis vision for fremtiden. Med Xis egne ord er kineserne vidner til en »verden, som undergår enorme forandringer, der ikke er set i et århundrede, men tiden og momentum er på vores side«.
Det er en reference til perioden 1839-1949. Dengang Kina ifølge partiet blev udsat for et århundredes ydmygelser af Vesten, Japan og nationale forrædere. Men nu er det Kinas århundrede, mener Xi.
Hvor foregår partikongressen?
På søndag mødes knap 2.300 delegerede fra kommunistpartiet i Folkets Store Hal på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Forestil dig et dansk politisk landsmøde, men meget, meget større.
Deltagerne repræsenterer kommunistpartiets knap 100 millioner medlemmer, som er til stede i selv den mindste landsby og virksomhed. Formelt er det partiets øverste besluttende organ, men de facto styres partiet af et langt mindre forum, Politbureauet. Her sidder Kinas 24 mest magtfulde mænd – og en enkelt kvinde.
Vi bliver vidner til et nøje koreograferet politisk teaterstykke, hvor alle centrale beslutninger og valg for længst er afgjort.
Hvad skal der ske?
Siden 1990’erne har kongressen varet syv dage, så det gør den nok også denne gang. Første og sidste dag bliver de vigtigste.
Ifølge drejebogen vil Kinas næstmest magtfulde mand, premierminister Li Keqiang, åbne kongressen med en tale, som formentlig også bliver hans egen afskedstale. Derefter aflægger Xi Jinping rapport for konferencen – en statsministertale, om man vil.
De følgende dage vil foregå som et lagkagevalg. Først vælges græsrødderne i bunden, som så stemmer på, hvem der skal sidde i laget over dem selv, og sådan fortsætter det.
Til sidst vælger partiets øverste ledelse, Centralkomiteen, så generalsekretæren. Altså partilederen, Xi Jinping. Medmindre han opfinder en ny titel til sig selv.
Huskes for:
Mao Zedong, også kendt som Formand Mao, var lederen af den Kinesiske Kommunistiske Revolution, der førte til grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949 og dermed også den første formand for Kommunistpartiet og leder af Kina.
Huskes af sine støttere som et anti-imperialistisk og kommunistisk visionær og en begavet strateg, der lagde grundstenene for det moderne Kina. Men det kom med en pris.
Det Store Spring Fremad (altomfattende land-reformer for at gøre Kina ærkekommunistisk) og Kulturrevolutionen (en politisk kampagne med formål at udrydde kapitalistisk tænkning) førte til 40+ millioner dødsfald.
Huskes for:
Hua Guofeng ledte i sine to korte år ved magten landet efter ‘Two Whatevers’-ideologien, der foreskrev følgende: »Enhver politik, som har sit udspring fra Formand Mao, må vi resolut fortsætte med at værne om« og »enhver anvisning givet af Formand Mao vil vi urokkeligt følge«.
Hua Guofeng nåede aldrig rigtigt at sætte sit aftryk på landet. Han blev væltet efter blot to år ved magten af sin efterfølger, Deng Xiaoping.
Huskes for:
Deng Xiaoping var sammen med Mao Zedong en af den kinesiske revolutions ledere, men blev sent i Formand Maos embede udrenset på grund af ideologiske forskelle. Efter Maos død rejste han sig igen for at vælte Hua Guofeng for selv at overtage magten.
Deng Xiaoping bliver ofte kaldt for ‘arkitekten af det moderne Kina’, fordi han formåede at rette op på katastrofer som Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.
Deng Xiaopings store aftryk var ‘Reform and Opening Up’-politiken, som gjorde Kina til en styret markedsøkonomi baseret på marxistisk-leninistisk ideologi, i dag kendt som ‘socialisme med kinesisk særpræg’.
Hvordan styrer partiet, hvad medlemmerne gør?
Partiets visioner omtales konstant i nyhederne i Kina, mens unge kadrer, altså partimedlemmer, uddannes på en af knap 3.000 partiskoler. Herefter udnævnes de til lokalpolitikere, embedsmænd eller skyggedirektører i vigtige virksomheder.
Siden 2019 har partiet også brugt en mobilapp, som hedder Xuexi Qiangguo. Frit oversat: At lære af Xi. Brugerne tager dagligt ideologiske kurser og deltager i quizzer, og deres karakterer indsendes til partiet.
Forretningsgangen i partiets øverste ledelse er totalt hemmelig. Men partiet har før benyttet sig af ’røde telefoner’. Det er et separat telefonsystem kun for Kinas øverste elite af ministre, direktører, partiledere og chefredaktører, som regerer over 1,4 milliarder kinesere. Det er uvist, om systemet stadig er i brug.
Hvorfor er valget særlig vigtigt denne gang?
Vestlige iagttagere vil især holde øje med tre ting:
- Kommunistpartiet svor aldrig at tillade en ny personkult efter Mao Zedongs terrorregime. Men Xi har skrevet sig selv ind i forfatningen, afskaffet grænsen på to valgperioder og hidtil nægtet at udpege en efterfølger. Han kan nu i teorien blive leder for livstid. Er Xi blevet en enerådig diktator, eller trækker partiledelsen stadig i trådene?
- Maos arvtager i 1978, Deng Xiaoping, udtalte de berømte ord: »Skjul din styrke, vent på din tid«. Det blev definerende for 40 års kinesisk udenrigspolitik. Men Xi har droppet ydmygheden og viser Kinas styrke for omverdenen. Hvad er hans planer?
- Kinas økonomi, som i årtier har været verdens vækstmotor og fabrik, skranter for første gang i en generation. Det kan få betydning for hele verden, hvis ikke Xi kan rette op. Men et skeptisk Vesten anført af USA, som ser Kina som sin eneste eksistentielle trussel i det 21. århundrede, kan gøre det svært.
Det lyder pænt deprimerende. Har du noget sjovt?
Xi Jinping er vild med Iowa i USA, delstaten, som mest er kendt for majs og gris!
I 1985 var Xi på en flere uger lang rundrejse i Iowa, hvor han som ung politiker lærte om landbrug. Rejsen gjorde så stort indtryk, at Xi i 2012 spurgte daværende præsident Barack Obama, om han i forbindelse med et statsbesøg kunne smutte forbi Muscatine, Iowa. Det er en by med 23.000 indbyggere.
Ifølge The Economists podcast The Prince var besøget også vigtigt for Xis kone, den berømte folkesangerinde Peng Liyuan, fordi Xi åbenbart altid fabler om Iowa. Hun ville se, hvad hendes mand var så vild med.
Propaganda eller ej – se Xi møde Iowas bedstemødre her:
Er Xi Jinping en ’ny’ Mao?
Den gængse fortolkning var i mange år, at kommunistpartiet fungerer som et multinationalt selskab anført af en bestyrelse, Politbureauet, der sender ordrer ned i systemet. Kritikere beskriver partiet som en mafiaklan, hvor boss
er, underbosser og capo-regimer trækker i trådene, og hvor usynlige alliancer, korruption og vold hærger.
Begge billeder betoner det kollektive styre af kommunistpartiet. Men Xi har centreret magten om sig selv i en grad, som ikke er set siden formand Mao – der i parentes bemærket fængslede Xis far. Ingen uden for Politbureauet ved dog, hvorvidt Xi er enerådig, eller om der fortsat regeres kollektivt.
Et vigtigt fingerpeg bliver, hvem der vælges til Politbureauets Stående Komité, den absolutte topledelse omkring Xi. Hvor mange af dem er Xis allierede? Hvor mange er fra andre fraktioner?
Huskes for:
Jiang Zemin blev indsat som en kompromisløsning mellem parterne i den magtkamp, der opstod efter Deng Xiaoping fratrædelse. Mange mener dog, Deng Xiaoping stadig styrede landet fra skyggerne af.
Jiang Zemin var en af de mere anonyme ledere af Kina, men hans største aftryk var ‘Tre Repræsentationer’-ideologien, som han fik indskrevet i den kinesiske grundlov.
Begyndte i højere grad at tage bevæge Kina i en diktatorisk retning med statslig kontrol over medierne, ved at slå ned på sine kritikere og ved at indsætte sine støttere i centrale erhverv.
Huskes for:
Hu Jintao betragtes som manden bag Kinas store økonomiske fremskridt gennem 00’erne, som lagde fundamentet for, at Xi Jinping kunne gøre landet til den supermagt, vi kender i dag.
Han er kendt som en mild og anonym personlighed, der ikke gjorde noget væsen af sig selv, men lod sine bedrifter i økonomien tale for sig.
Under Hu Jintao blev livskvaliteten for den gennemsnitlige kineser hævet markant, men samtidig voksede uligheden voldsomt. Ikke alle i partiet var glade for den retning, han tog. Og på trods af den økonomiske udvikling, fulgte forbedringer inden for korruption og lovløshed ikke med. Disse udfordringer gav han videre til Xi Jinping.
Huskes for:
Xi Jinping har koncentreret magten i Kommunistpartiet mere på sig selv end set siden Mao Zedong og afskaffede blandt andet grænsen to valgperioder.
Han har ført Deng Xiaopings filosofi om at “holde lav profil, mens man kultiverer sine styrker” frem til slutspillet - muligvis fordi Kina nu har opnået den nødvendige styrke for at kunne gøre sig til som supermagt.
Xi Jinping har ført Hu Jintaos stærke økonomi videre indtil de seneste år, hvor især corona har bremset den økonomiske vækst. Han har formået at gøre Kina til en spiller i det internationale samfund, som ikke kan ignoreres eller undværes. Men han har samtidig formået at isolere Kina diplomatisk med sin konfrontatoriske stil.
Har Xi Jinping et faderkompleks?
Xi Zhongxuns skæbne har været definerende for sønnen Xi Jinping. Farmand Xi var en af Maos betroede, og efter revolutionen blev han en af Kinas magtfulde mænd. Men i 60’erne blev han udrenset, smidt i fængslet og ydmyget.
Det smadrede familien. Xi Jinpings ene søster begik selvmord, og Xi har senere fortalt, at han frygtede for sit liv. Som 15-årig blev Xi smidt ud af eliteskolen i Beijing og sendt til en lille landsby, hvor han de næste 7 år byggede dambrug, dyrkede jorden og flyttede sandsække.
Først da faderen i 1978 blev rehabiliteret, fandt sønnen en vej tilbage. Det formede Xi, har han fortalt, blandt andet i et ofte gengivet interview i 2000:
»Folk, som har lille erfaring med magt, som har været langt fra den, har tendens til at anskue den som mystisk og særegen. Men jeg ser forbi de overfladiske ting: magten og blomsterne og hæderen og klapsalverne. Jeg ser arresthusene, hvor skrøbelige menneskelige forhold er. Jeg forstår politik på et dybere niveau«.
Fraktioner? Hvem er Xis fjender?
Ethvert parti, som vokser sig stort, udvikler sin egen indre opposition. I kommunistpartiet er der tre fløje, forklarede Cai Xia, tidligere professor på Den Centrale Partiskole i Beijing, for nylig i Foreign Affairs.
Venstrefløjen er ortodokse marxister, som vil tilbage til partiets oprindelige paroler om klassekamp og voldelig revolution. De mener, at Kina er gået for langt i sine markedsreformer, og at partiet skal blande sig mere i alle dele af samfundet. Det er Xi Jinpings fløj.
Centrum er Deng Xiaopings disciple, som støtter økonomiske reformer, der styrker partiets legitimitet over for kineserne. Denne gruppe dominerer bureaukratiet i kommunistpartiet, som står for det politiske dag-til-dag-rugbrødsarbejde.
Højrefløjen er liberale, som ønsker omfattende markedsreformer og en mindre autoritær politisk retning for Kina. Der er sågar enkelte demokrater i forklædning, skriver Cai Xia. Denne fløj er meget marginaliseret under Xi.
Hvordan kan vi aflure magtkampen?
Det afgørende bliver valget til Politbureauet, partiets centrale beslutningsorgan med 25 medlemmer. Eksperter vil spekulere i, om sammensætningen repræsenterer en enerådig eller en kompromissøgende Xi.
Kernen i kernen er Politbureauets Stående Komité, som i dag består af de 7 mest magtfulde ledere. Det kan oversat til dansk minde om ministrene i en regering, men de har ikke selvstændige porteføljer.
Komiteen træffer – så vidt vi ved – beslutninger gennem politiske dokumenter, som rundsendes og kommenteres. Dokumenterne er skrevet af embedsmænd, partiledere eller universitetseksperter, og der er kæmpe prestige i at få et dokument behandlet i komiteen.
Kan du give et eksempel på, hvad vi tidligere har afluret?
Til partikongressen i 2007 var der indtil sidste øjeblik spænding om, hvem der skulle lede Kina. Partiet var plaget af intern magtkamp, og det mindede om et pavevalg, hvor alle følger røgen over Det Sixtinske Kapel. Der kom hvid røg, da 9 mænd gik ind på scenen i Folkets Store Hal.
»Nøglen var rækkefølgen, de ankom i«, skriver Richard McGregor i bogen ’The Party’, »for det cementerede hierarkiet i topledelsen for de næste 5 år og lagde arvefølgen for det næste årti, indtil 2022«.
Anført af daværende generalsekretær Hu Jintao ankom de valgte ledere i Politbureauets Stående Komité. Nr. 6 i rækken var en for mange kinesere ukendt lokalpolitiker. Hvis de kendte ham, var det på grund af hans kone, den berømte sangerinde Peng Liyuan, men nu var han altså udset som Hu Jintaos kronprins. Det var Xi Jinping.
Hvad ved vi om Xis planer for de næste 5 år?
Der spekuleres vildt, men reelt ved vi meget lidt.
Det forventes, at Xi vil udlægge sine visioner for økonomien, Kinas teknologiske udvikling, klimaforandringerne, coronapandemien, Taiwan og den demografiske udfordring.
Vi vil også få et praj om, hvorvidt Xi vil forsøge at reparere forholdet til USA og Vesten, eller om verden bevæger sig mod en ny æra af konflikt mellem verdens to supermagter. Uanset hvad vil det få enorm betydning for Danmark.
Kilder: Richard McGregor: ’The Party’ (2012). Rush Doshi: ’The Long Game’ (2020). Peter Martin: ’China’s Civilian Army’ (2021). Dertil artikler og podcasts fra Foreign Affairs, Wall Street Journal, South China Morning Post, Xinhua, The Economist, The New Yorker
Redaktion
Tekst: Sebastian Skov Andersen, Sebastian Stryhn Kjeldtoft
Korrektur: Bodil Carlsson
Grafik: Asmus Lauridsen
Layout: Karen Rosenlund
Redaktør: Johannes Skov Andersen