I 1990’erne havde Aarhus Universitet en tværfaglig uddannelse, hvor de studerende lærte kinesisk og sideløbende tog fag i international politik og økonomi.
I dag er det næsten umuligt at kombinere kinesisk med et samfundsfag, og det er en skam, mener Chun Zhang, studielektor for kinesisk på Aarhus Universitet. Danmark har nemlig mere end nogensinde brug for dygtige hoveder, der forstår sig på verdens anden supermagt.