Delene til de store trucks kører på samlebåndet i Ford Rouge-fabrikken i Dearborn, en forstad til bil-byen Detroit.
Arbejderne går på de platforme, samlebåndet består af, og sætter iført løse T-shirts og shorts del for del på bilerne, i den konstante, men ikke øredøvende larm. Der lugter af ny bil.