Tirsdag går borgerne i Wisconsin til valg for at vælge en ny dommer til statens højesteret. Valget har været stærkt præget af Elon Musks betydelige donationer til den konservative kandidat.
Professor advarer: »Det, der sker i Wisconsin, har konsekvenser for hele landet«
I Wisconsin er det en ære at blive kaldt et ostehoved. Når football-holdet Green Bay Packers spiller, er ostehatten en del af uniformen for alle de passionerede fans. Derfor havde Elon Musk også taget ostehatten på i sit forsøg på at overtale vælgerne til at stemme på den konservative kandidat ved det kommende dommervalg. Foto: Vincent Alban/Ritzau Scanpix
Det er ikke hver dag, et valg af en enkelt højesteretsdommer i en mindre delstat tiltrækker sig den slags opmærksomhed. Men søndag stod verdens rigeste mand, Elon Musk, på en scene i Green Bay i Wisconsin med en ostehat på hovedet og erklærede, at tirsdagens valg vil være »afgørende for civilisationens fremtid«.
Intet mindre.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.