Chicago og New York kan blive de næste amerikanske byer, hvor Nationalgarden bliver indsat.
Det siger USA’s præsident, Donald Trump, fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.
»Vi kommer til at gøre vores byer meget, meget sikre«.
»Jeg tror, at Chicago bliver vores næste, og så vil vi hjælpe med New York«, siger præsidenten fredag aften i Det Hvide Hus.
Donald Trump indsatte tidligere i august 800 soldater fra Nationalgarden i hovedstaden Washington D.C.
Alle tre byer har en demokratisk borgmester, mens Trump er fra Det Republikanske Parti.
Nationalgarden i USA er sædvanligvis under kontrol af guvernøren i de enkelte delstater, men er også underlagt den føderale regerings kontrol.
Dermed kan soldaterne udkommanderes af landets præsident.
I hovedstaden er det udelukkende præsidenten, der kan indsætte garden.
ritzau
fortsæt med at læse


























