Tiltalen mod USA’s præsident, Donald Trump, om forsøg på at påvirke valgresultatet efter præsidentvalget i 2020 i delstaten Georgia bliver droppet.
Det viser retsdokumenter ifølge Reuters.
En dommer har således efterkommet en anmodning fra anklageren i sagen om at lægge tiltalen ned.
Trump blev tiltalt i sagen i august 2023 sammen med 14 andre.
Efterforskningen af sagen begyndte, efter at en telefonsamtale mellem Trump og den daværende indenrigsminister i Georgia, Brad Raffensperger, blev lækket.
I samtalen kunne man høre Trump bede Raffensperger om at ’finde’ de stemmer, som Trump manglede for at vinde valget i Georgia.
Opdateres
ritzau
fortsæt med at læse





























