Da Kyle Dewitt fangede en fisk i en flod i 2011, troede han, det var en aborre. Men en parkbetjent så fisken og afgjorde, at det var en mindre fisk, som ikke måtte fanges på den årstid.
Nogle måneder senere endte den 19-årige mand, der dengang var nybagt far, i fængsel, fordi han ikke havde betalt sin bøde og de gebyrer, der var løbet på. Han er blot en af de mange tusinde amerikanere, der er blevet spærret inde, fordi de ikke kunne betale en bøde.




























