USA's præsident, Donald Trump, har lidt et stort nederlag i sin hidtil største politiske satsning, kampen mod forgængeren Barack Obamas sundhedsprogram, Affordable Care Act (ACA) - også kendt som Obamacare.
Fredag aften kort efter klokken 21 dansk tid skulle Repræsentanternes Hus i Kongressen have stemt om et nyt lovforslag, der ville afskaffe Obamacare og erstatte den med en ny sundhedspakke, der var skrællet for en række af Obamacares nøgleelementer.




























