Det er ikke en fest for Stacey Plaskett, når hun i denne uge vender hjem fra sin plads i Kongressen i Washington for at deltage i aktiviteterne ved 100-års jubilæet for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA.
»Som borger på Jomfruøerne vil jeg ikke kalde dette 100-års jubilæum en fejring. Jeg kalder det en mindehøjtidelighed. Hvordan kan man fejre at blive solgt? For os er det en markering, vi kan bruge det som en tid til refleksion og som en mulighed til at diskutere, hvordan vores fremtid skal se ud om 100 år«, siger hun.


























