Det amerikanske justitsministerium har brugt op mod 108 millioner kroner på at efterforske Ruslands mulige indblanding i præsidentvalget i 2016.
Det fremgår af en netop offentliggjort rapport fra ministeriet.
Ministeriet har tidligere oplyst, at udgifter til efterforskningen løb op i knap 43 millioner kroner fra maj til september 2017.
Dermed er der brugt yderligere ti millioner dollar siden september.
Den tidligere FBI-chef Robert Mueller er udpeget af ministeriet som særlig anklager i sagen.
Han skal undersøge en mulig forbindelse mellem Trump-kampagnen og Rusland i valgåret 2016.
Siden september har Muellers team brugt 29 millioner kroner på advokatsalær, husleje, rejser og forsyninger, fremgår det af rapporten. I alt har de haft udgifter for i alt 43 millioner kroner. Det skriver CNN.
Trump: Kigger ikke på korruption
Den amerikanske præsident, Donald Trump, kommenterede torsdag millionudgifterne.
»Og hvilken mening har denne heksejagt, der snart runder 20.000.000 dollar (127 millioner kroner, red.), og som er startet af 13 vrede demokrater og to personer, der har arbejdet for Obama i otte år?«.
»STOP! De har ikke fundet nogen hemmelig aftale med Rusland, ingen obstruktion, men de kigger ikke på korruptionen«, skrev Donald Trump på Twitter.
Præsidenten holder fast i, at der ikke har været noget samarbejde med Rusland i valgkampen op til præsidentvalget i november 2016.
Han har gentagne gange sagt, at der er tale om en 'heksejagt'.
ritzau
fortsæt med at læse




























