På en dag, da præsident Trump roste USA’s justitsminister for at gå i rette med anklagemyndigheden og udtrykke ønske om en mildere fængselsstraf til en gammel ven, var der én ting, flere republikanske senatorer var enige om: Ingen af dem havde umiddelbart nogen planer om at lægge bånd på præsidenten, der tydeligvis har fået nyt mod, efter at han i sidste uge blev frikendt i rigsretssagen mod ham.
»Temmelig luftig historie«, sagde John Cornyn, republikansk senator fra Texas, da han onsdag afviste spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten eller hans allierede i justitsministeriet kan have blandet sig i strafudmålingen mod Trumps mangeårige ven Roger Stone.




























