Selv om senator Elisabeth Warren aldrig var favorit til at vinde primærvalgene på den såkaldte super tuesday, hvor 14 stater gik til primærvalg, gik hendes valg markant dårligere end forventet.
I ingen af de 14 stater, hvor der tirsdag var primærvalg, blev hun mere end nummer tre, og allermest bemærkelsesværdigt blev hun også kun nummer tre i sin egen hjemstat, Massachusetts. Her fik hun 21 pct. mod Joe Bidens 33 pct og Bernie Sanders' 26 pct. De kvindelige vælgere, som det var forventet, at hun ville appellere til, svigtede hende også.



























