Biden: Trump løj med fuldt overlæg om coronavirus

    WARREN, MICHIGAN - SEPTEMBER 09: Democratic presidential nominee and former Vice President Joe Biden delivers remarks in the parking lot outside the United Auto Workers Region 1 offices on September 09, 2020 in Warren, Michigan. Biden is campaigning in Michigan, a state President Donald Trump won in 2016 by less than 11, 000 votes, the narrowest margin of victory in state's presidential election history. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==   Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, talte onsdag i Michigan, som er hjemsted for den amerikanske bilindustri.

I en tale, der blandt andet handlede om øgede skatter til virksomheder, der flytter arbejdspladser til udlandet, indledte Biden ifølge CNN med at kritisere præsident Donald Trump for 'bevidst og med fuldt overlæg' at have løjet til nationen om coronavirus.

Biden henviste til en ny bog af journalisten Bob Woodward, som på baggrund af en stribe interviews med Trump hen over mange måneder, dokumenterer, at præsidenten allerede i begyndelsen af februar vidste, hvor farligt og dødeligt det nye coronavirus var - og alligevel undlod at handle effektivt.

»Trump vidste det og nedspillede det med fuldt overlæg. Han løj over for den amerikanske befolkning«, sagde Biden.

Coronavirussen får betydning for valget

Den demokratiske kandidat har en føring på 12 procentpoint over Trump på nationalt plan. Det viser en ny Reuters/Ipsos meningsmåling. Den viser også, at antallet af usikre vælgere er mindre end for fire år siden.

Målingen, som er foretaget mellem den 3. og 8. september, viser, at 52 procent af dem, som sandsynligvis vil stemme, støtter Biden, mens 40 procent støtter Trump.

Tre procent siger, at de vil stemme for en helt anden kandidat. Og kun fem procent siger, at de stadig ikke har besluttet sig for, hvor de vil sætte deres kryds.

Der er mindre end to måneder til præsidentvalget, som finder sted 3. november.

Meningsmålingen viser, at de vælgere, som sandsynligvis vil stemme ved valget, primært er motiveret af coronavirus pandemien, som har kostet over 186.000 amerikanere livet og ført til tab af millioner af arbejdspladser.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her