På grund af coronapandemien har mange amerikanere allerede tre uger inden præsidentvalget stemt.

10 millioner amerikanere har allerede stemt til valget

Sådan ser stemmesedlen til det amerikanske præsidentvalg ud. Over 10 millioner vælgere har allerede stemt inden valget 3. november. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Sådan ser stemmesedlen til det amerikanske præsidentvalg ud. Over 10 millioner vælgere har allerede stemt inden valget 3. november. Foto: Joe Raedle/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Over 10 millioner amerikanere har allerede stemt til præsidentvalget 3. november. Det oplyser gruppen The US Elections Project fra University of Florida, der følger udviklingen i stemmerne.

Dermed opretholdes den rekordhøje stemmeafgivelse, som der er blevet meldt om de seneste uger.

»Stemmeberettigede har afgivet i alt 10.296.180 stemmer«, skriver The US Elections Project fra University of Florida på sin hjemmeside.

De mange tidlige stemmer skyldes, at flere delstater har udvidet mulighederne for at stemme op til valgdagen eller brevstemme på grund af coronapandemien.

Der er fortsat tre uger til valget.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her