Medicinalgiganten Pfizer håber, at den i tredje uge af november kan lægge en ansøgning hos de amerikanske myndigheder om nødbrug af en vaccine mod corona, oplyser selskabets topchef, Albert Bourla, i en udtalelse. Pfizer arbejder sammen med det tyske biotekselskab BioNTech om en vaccine mod covid-19.
De amerikanske myndigheder har en lynproces til særligt vigtige vacciner. Her bliver vacciner godkendt hurtigere under særlige omstændigheder. I den proces skal producenten vise, at vaccinen har vist sig sikker hos forsøgspersoner gennem to måneder. Det forventer Pfizer at kunne opnå i tredje uge af november. Desuden skal producenten påvise, at vaccinen har en effekt. Det forventer Pfizer at have data, der påviser, ved udgangen af oktober.
Opdateres ...
ritzau




























