Netop som valgkampen mellem præsident Joe Biden og Donald Trump begynder for alvor, kommer der et par meningsmålinger, der giver Biden et lille rygstød efter måneder med stor pessimisme på præsidentens vegne.
I sidste uge droppede Nikki Haley, der var Donald Trumps sidste konkurrent til at blive republikanernes præsidentkandidat, ud af kampen og satte derved scenen for et opgør mellem Trump og Biden.


























