»Hør nu her, Trump er ikke en spejderdreng. Men det er heller ikke det, vi har brug for«.
Sådan sagde en ungdomspræst, jeg interviewede i en kø til det republikanske primærvalg i South Carolina. Det budskab har jeg efterhånden mødt fra mange Trump-vælgere. De ved godt, at republikanernes spidskandidat ikke er et dydsmønster og kan kaldes moralsk angribelig. Men det vælger de at ignorere, fordi de kan lide hans politik eller synes, at alternativet er værre.