Til den første debat i år mellem de amerikanske præsidentkandidater kunne millioner af mennesker se med, mens landets nuværende præsident, Joe Biden, i en tv-duel mod hans forgænger, Donald Trump, oplevede en form for nedsmeltning for rullende kameraer. Flere i hans bagland har efterfølgende betegnet hans optræden som »en sløv start«, »skuffende« og ligefrem »diskvalificerende«.
Men Joe Bidens nedsmeltning, som formentlig bliver skrevet ind i historiebøgerne, står ikke alene i den lange række af definerende øjeblikke i de pompøse amerikanske valgdebatter.




























