Danmarks nye, grønne superminister, Jeppe Bruus, bebuder hårde indgreb over for landbruget, hvis ikke landmændene frivilligt sikrer rent vand i de danske fjorde og indre farvende.
Jeppe Bruus fastslår i et af sine første interviews siden tiltrædelsen som minister for den grønne trepart over for Politiken, at han er klar med ny regulering, hvis ikke landmændene af sig selv stopper med at gøde deres marker så meget, at det ødelægger vandmiljøet.