København vil som den første kommune herhjemme bruge skattekroner på at rense CO2 ud af skorstensrøg og lagre den i undergrunden.
Alle partier undtagen Konservative og Alternativet står bag et forlig om næste års budget, som sætter 450 millioner kroner af til teknologien, der er kendt under sin engelske forkortelse CCS (carbon capture and storage). Det møder kras kritik, ikke mindst fordi staten i forvejen støtter CCS med hele 37 milliarder kroner.



























