Det store pengeslagsmål på klimatopmødet er gået i hårdknude. Fattige lande kræver et astronomisk beløb, og der er uenighed om, hvem de egentlig kræver pengene fra, skriver Adam Hannestad i denne analyse.

Analyse: 9.100 milliarder kroner. Om året. Sagde de virkelig det?

Aktivister protesterede fredag på topmødet mod fossil energi. Flere toppolitikere som FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-Moon har i et åbent brev foreslået, at det må være slut med at holde klimatopmøder i olielande som Aserbajdsjan.    Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
Aktivister protesterede fredag på topmødet mod fossil energi. Flere toppolitikere som FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-Moon har i et åbent brev foreslået, at det må være slut med at holde klimatopmøder i olielande som Aserbajdsjan. Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hvis man kunne forestille sig en katastrofefilm indspillet på et revisionskontor, ville den ligne årets klimatopmøde.

Hvor tornadoer kan anes gennem højhusets væg til væg-vinduer, og en bekymret mand med uredt hår råber gennem lokalet: »Vi har brug for en opjustering af finansieringen. NU!«, og en kvinde fra den anden ende af lokalet desperat svarer: »Men vi har jo stadig ikke fastlagt fradragsreglerne!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her