Magnus Heunicke (S) gentog tricket fra det mest legendariske coronapressemøde. Dengang i 2020 viste den daværende sundhedsminister en planche med en rød kurve over den forventede udvikling i antallet af indlæggelser på hospitalerne, hvis ikke danskerne isolerede sig, men lod smitten rase løs.
På mandagens pressemøde i Fødevareministeriet medbragte Magnus Heunicke, i dag miljøminister, et stort kort over, i hvilke områder regeringen vil forbyde bundtrawl.


























