Som følge af stigende fødevarepriser er en række partier på Christiansborg kommet med forskellige forslag til at sænke momsen på fødevarer.
Nu stempler de miljøøkonomiske vismænd ind i debatten.
Det sker med deres seneste rapport, som blev offentliggjort tirsdag.
Vismændene fraråder brugen af forskellige momssatser. Og det er ligegyldigt, hvilket hensyn der ligger bag ønsket.
Differentieret moms frarådes som et ’velegnet’ instrument for både den grønne omstilling, støtte til udsatte borgere og forbedret folkesundhed.
Andre instrumenter er mere effektive, siger Jette Bredahl Jacobsen, miljøøkonomisk vismand.
»Det skyldes, at differentieret moms ikke er målrettet og desuden administrativt meget tungt«, argumenterer hun.
Vismændene skriver, at målrettede afgifter er den mest effektive løsning, hvis man vil begrænse miljø- eller sundhedsskadelige effekter.
Udfordringen er, at differentieret moms ikke kan målrettes præcist mod drivhusgasudledninger.
Det vil kræve komplicerede beregninger af udledningen i hele forsyningskæden, da moms pålægges alle led.
Skal danskernes globale klimaaftryk mindskes, er det bedst at rette indsatsen mod import af varer fra lande, som ikke selv regulerer deres udledninger.
Ifølge vismændene vil handelspolitiske tiltag give incitament til, at disse lande indfører klimapolitiske tiltag, der mindsker deres nationale udledninger.
Når det gælder folkesundheden, er der også andre redskaber, som ifølge vismændene er mere effektive.
Effekterne ved eksempelvis rygning reguleres mest målrettet ved afgifter direkte på kilden - i dette tilfælde cigaretter.
Er hensigten at give en hjælpende hånd til udsatte borgere, er det billigere for samfundet at ændre eksempelvis indkomstskatten, lyder det videre.
De fleste varer og tjenester i Danmark er pålagt 25 procent moms. Provenuet - statens indtægt - udgør omtrent ti procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Udsigten til betydelig forbedring i borgernes købekraft fra næste år gør, at der ikke er nogen grund til at give rabat på fødevarer, mener Dansk Industri.
Også den liberale tænketank Cepos fraråder differentieret moms. Det vil være skadeligt at begynde at blande sig i danskernes forbrugsvalg, lyder det.
Vismændene har også analyseret effekterne af de mange millioner kroner, der siden 2020 er givet som tilskud til, at boligejere kan købe en varmepumpe.
En ’ringe’ samfundsgevinst
Staten har i flere år givet tilskud til boligejere, der omlægger deres varmeforsyning fra et olie- eller gasfyr til en varmepumpe.
Men selv om hensigten er god, giver tilskuddet en ’ringe’ samfundsgevinst, mener vismændene.
De når frem til, at pengene kunne være brugt på andre tiltag, der ville have resulteret i en endnu større reduktion af drivhusgasser.
Det skyldes blandt andet, at mange af tilskudsejerne alligevel ville være skiftet til at varme deres bolig op med el, selv om tilskuddet ikke havde været der.
Samtidig er tilskuddene i høj grad givet til boligejere med høje indkomster og videregående uddannelser.
»Vores analyser tyder på, at op til to ud af tre tilskud gives til boligejere, som ville have købt en varmepumpe uden tilskud«, siger Jette Bredahl Jacobsen.
Den fremtidige klimagevinst ved at skifte fra gasfyr er samtidig begrænset sammenlignet med den, man opnår ved at skifte fra at fyre med olie.
Det skyldes, at fremtidens gasforsyning skal basere sig på klimaneutral biogas.
Udfasningen af gasfyr i private hjem er et politisk vedtaget mål inden 2035. Men vismændene ser ikke noget belæg for at opretholde ambitionen.
Derfor giver det ingen mening at påføre forbrugerne nye udgifter ved at forbyde gasfyr. Det mener Søren Pind, formand for Biogas Danmark.
»Det er ganske enkelt ikke rimeligt at bruge tvang i forhold til danskernes valg af boligopvarmning«, siger han.
Dansk Erhverv er omvendt uenig i præmissen om, at danskproduceret biogas skal bruges til at opvarme parcelhuse.
I stedet bør biogas, der er en ’knap’ ressource, bruges i de sektorer, som ikke kan elektrificeres og fortsat er afhængige af importeret naturgas.
»Her kan biogassen gøre en reel forskel for Danmarks og Europas energiuafhængighed«, siger underdirektør Sofie Findling Andersen.
ritzau
fortsæt med at læse
