Når verdens regeringer om lidt over 100 dage mødes i København for at forhandle om, hvordan verden skal tackle de næste års klimaændringer, risikerer det at ske på et helt forkert grundlag. Det advarer en gruppe uafhængige britiske forskere om i en opsigtsvækkende rapport, der blev offentliggjort i London i går. Rapportens forfattere, der stammer fra anerkendte institutioner som universiteterne i Oxford og Cambridge, London School of Economics og Imperial College i London tæller også forskere, der tidligere har været med i FN’s klimapanel. Grov undervurdering af omkostningerne Efter nøje at have gransket de tal, der ligger til grund for FN’s vurderinger af omkostningerne af klimaændringer i 2030, vurderer gruppen af forskere, at omkostningerne bliver to-tre gange højere, end FN’s klimapanel UNFCC har anslået.
LÆS Lomborg blogger frem til klimatopmødet
På en lang række områder har FN helt holdt sektorer udenfor og groft undervurderet konsekvenserne og omkostningerne i andre.
Det bliver et problem i København, forudser leder af Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling i London, Camilla Toulmin. Aftale på falske forudsætninger
»Økonomi er nøglen til forhandlingerne i København, men hvis regeringerne sidder med de forkerte tal, risikerer vi at ende med en aftale med falske forudsætninger, der ikke tager de sande omkostninger i betragtning«, siger hun.
Gruppen af forskere har ikke fundet nye tal for effekterne af klimaændringer, men har derimod gransket de tal, der ligger til grund for FN’s beregninger. I mange tilfælde har der vist sig at være store huller i forudsigelserne, fastslår forskerne.
»Når det gælder beregningen af omkostningerne for ændringer af adgang til vand, har man slet ikke kalkuleret med, at der kan komme oversvømmelser«, siger rapportens hovedforfatter, professor Martin Parry fra Grantham Institute for Climate Change ved Imperial College i London. Typisk fejlberegning af sygdomme
På et andet område, folkesundhed, har FN kun opereret med omkostningerne ved tre sygdomme: malaria, fejlernæring og diarre, og det kun i ulandene.
»Går man tilbage til den originale beregning, står der meget omhyggeligt, at man kun har beregnet for tre sygdomme, og at det kun er en lille del af billedet, men i sammenskrivninger og resumeer er det blevet til et absolut tal«, forklarer Martin Parry som et eksempel på en typisk fejlberegning. FOTO:Se de vildeste foto fra verdens klima
Ifølge FN’s beregninger vil klimaændringer komme til at koste mellem 70 og 140 milliarder dollar om året i 2030. Det tal kan politikerne ifølge den britiske rapport godt gange med mindst tre.
En lang række sektorer er ikke medregnet





























