Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Varmerekord. År 2010 kan ende med at være det varmest målte år nogensinde, mener eksperter.
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

Varmerekord. År 2010 kan ende med at være det varmest målte år nogensinde, mener eksperter.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2010 er på vej mod varmerekord

Selv om det er koldt, så er det faktisk rigtig varmt. Få en forklaring.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det var da den stiveste«.

Ja, med ned til femten graders nattefrost flere steder i Danmark, skulle man måske tro at det var en sømandsvittighed.

Men den er god nok:

År 2010 kan blive det varmeste år på kloden, siden målingerne begyndte i 1800-tallet. Det viser temperaturmålinger fra det amerikanske klimadatacenter National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).

Målingerne viser, at den globale gennemsnitstemperatur de første ti måneder i år ligger godt en halv grad over gennemsnittet for 1960-91. Det er den varmeste udgave af denne periode, som nogensinde er registreret.

VEJRUDSIGT

Beregningerne fra NOAA er baseret på målinger både til lands og til vands over hele verden.

Vi er vindfølsomme
Selvom vi i Danmark lige nu taler om »kuldechok«, har vejret herhjemme ikke noget at gøre med de globale gennemsnitstemperaturer.

Det forklarer klimaprofessor fra Københavns Univsersitet, Eigil Kaas.

»Lige nu blæser der kolde vinde fra nord og nordøst nedover til os, og det forklarer, at det er så koldt i Danmark i forhold til, hvad det plejer«.

LÆS ARTIKEL

Men Danmark er jo som bekendt et lille land, hvor de forskellige vinde stor indflydelse på vejret.

Og mens vi fryser ørene af herhjemme, er der usædvanligt varmt i Canada, Mellemøsten, Nordøstafrika og store dele af Rusland. Samtidig var mængden af havis i Arktis i oktober er den tredje laveste siden den type målinger begyndte i 1979, og dele af regnskoven i Brasilien har oplevet den værste tørke i 40 år.

Og det er en ganske anden sag, end de kølige vinde, der blæser ned over os.

El Niño varmer stadig kloden op

»At klodens gennemsnitstemperaturer er så høje i år kan forklares ved den globale opvarmning og vejrfænomenet El Niño i Stillehavet, der de seneste sendt varmestrømninger i havet og dermed holdt temperaturerne oppe«, siger Eigil Kaas.

I år er de varme havstrømme og temperaturer, der følger med El Niño blevet afløst af La Niña og betydeligt koldere havstrømninger.

Men selvom La Niña køler kloden ned kan vi godt regne med at lægge et rekordvarmt år bag os, mener professoren, der endda har indgået et væddemål om sagen.

»Vi ved empirisk, at det år, der følger oven på et El Niño-fænomen vil være det varmeste«, siger professoren, der regner med at indkassere sin gevinst ved årets udgang.

I disse dage er klimakonferencen COP16 skudt i gang i Cancun i Mexico, hvor verdens ledere skal forsøge at nå frem til enighed om at begrænse de store temperaturstigninger.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden