Danmark vil satse på kystmøller

Energisk. Danmark har allerede parker med kystmøller. Blandt andet ved Middelgrunden ud for København.
Energisk. Danmark har allerede parker med kystmøller. Blandt andet ved Middelgrunden ud for København.
Lyt til artiklen

Danskerne kan se frem til at få en række vindmølleparker tæt på kysterne.

Eksperterne anbefaler dem som miljømæssigt og økonomisk rentable, energiselskaber står på spring for at bygge dem, og nu er regeringen på vej med en forhøjelse af tilskuddet til dem. »Der er gode grunde til at se nærmere på en belønning til kystnære mølleprojekter«, siger klima- og energiminister Lykke Friis (V). Hun har derfor sat sine embedsmænd i gang med at regne på forskellige modeller.
Stor energistrategi klar i morgen
Ifølge Politikens oplysninger er kystmøllerne en væsentlig del af regeringens store energistrategi, der bliver offentliggjort i morgen. De fem kystmølleprojekter, som energiselskaberne har planer om, kan levere hovedparten af den vedvarende energi, der mangler, for at Danmark kan opfylde sine klimamålsætninger for 2020. Kystmøller er ikke et helt nyt fænomen; for eksempel kan møllerne ved Middelgrund i København ses af alle, der lander i Kastrup, og fotos af dem optræder på vindmøllemateriale over hele verden. Naboprotester undgås Men kystmøller kan i dag ikke betale sig, medmindre politikerne ligesom med de egentlige havvindmøller garanterer energiselskaberne en minimums afregningspris, altså giver tilskud. Fordelen ved kystmøller er, at de ikke afføder samme storm af naboprotester som landmøller og er langt billigere end møller på det åbne hav: De koster mindre at bygge, kablerne ind til land er kortere, man kan spare transformerstationer, og møllerne er lettere at komme til, når de skal efterses eller repareres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her