Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Energi. Denne skov i Ølsykke kunne udnyttes bedre til energi, hvis der blev plantet mere lærk.
Foto: Jacob Erhbahn

Energi. Denne skov i Ølsykke kunne udnyttes bedre til energi, hvis der blev plantet mere lærk.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hurtigt voksende træer kan give os mere grøn energi

Lærk og poppel bliver tykkere end bøg og andre møbeltræer og kan med fordel anvendes som brændsel. Skovejerne vil have garanti for afsætningen, men det er der i forvejen, mener minister.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er næppe noget bedre sted til at illustrere de private skovejeres pointe end Sperrestrup Skov ved Ølstykke i Nordsjælland:

Den lille skov er primært plantet for at give udflytterne i nærheden noget grønt at færdes i, og den er domineret af 8-10 meter høje bøgetræer.

Men enkelte steder står der lærketræer, der er plantet samtidig – men som er dobbelt så tykke og kan give dobbelt så meget brændværdi i kraftværkernes kedler.

Kan fordoble produktionen Dem ville brancheorganisationen Dansk Skovforening godt plante mange flere af, hvis de kunne være sikre på, at det offentlige ville aftage dem.

»Danske skove kan fordoble produktionen af træ til energi, men det kræver konkrete politiske initiativer«, siger Martin Einfeldt, informationschef i Skovforeningen, der sammen med de private selskaber HedeDanmark og Skovdyrkerne har præsenteret planen for klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

I 2013 var det første gang i 17 år, at Danmark var nødt til at importere energi udefra for at dække vores behov. Det skyldes, at produktionen af olie og gas i Nordsøen falder hurtigere, end den grønne omstilling kan følge med. Det er ikke mindst her, at en større forsyning med biomasse kommer ind i billedet.

Planter energitræer
Skovejerne kan placere særlige energitræer – eller hjælpetræer – som for eksempel lærk eller poppel mellem de kommende tømmer- og møbeltræer, der ikke udnytter bevoksningens areal fuldt ud i de første leveår. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og kan fjernes efter 10-20 år for at give plads til de langsomt startende tømmer- og møbeltræer.

Den større mængde træ vil ikke kræve mere gødning og heller ikke flere sprøjtemidler, og naturværdierne og de rekreative værdier bevares. Hjælpetræerne vil kunne optage mere CO2 i de førstkommende år end ved uforandret skovpolitik, og endelig vil planen betyde flere jobs i landdistrikterne.

Årsagen til, at skovbruget ikke bare gør det, er, at erhvervets økonomi er baseret på at optimere produktion af tømmer- og møbeltræer. Energitræ til for eksempel varmeværker og brænde stammer fra nødvendige udtyndinger undervejs. Det er et biprodukt, som hidtil ikke har givet skovene en nettoindtjening. Derfor har skovbruget i 30 år søgt at minimere produktionen af billigt træ og undladt at plante hjælpetræer.

Minister: Fantastisk
Men nu er der brug for forsyningssikker og fossilfri energi. Derfor opfordrer skovbranchen ministeren til at fremme anvendelse af energitræ.

Det bør især ske ved at etablere kraftvarme baseret på træflis i et antal større provinsbyer, anvende træ som brændsel på store dampproducerende industrianlæg og fortsat satse på flisbaseret fjernvarme. »Så vil skovejerne helt af sig selv betale for at plante lærk og andre hurtigtvoksende træarter, for så tror de på, at gevinsten vil komme hjem om 10-20 år«, siger Martin Einfeldt.

Skovforeningen og HedeDanmark medgiver, at der allerede er etableret en ordning med tilskud til grøn omstilling til industrien.

»Den virker, og der er betydelig interesse for træflis. Men vore investeringer er så langsigtede, at en samlet langsigtet energiplan, som vi selv er en del af, er helt afgørende«, siger Ebbe Leer, seniorkonsulent i HedeDanmark.

Men ministeren mener, at man allerede har en fin langsigtet plan.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



»Det er fantastisk, at man ifølge Skovforeningen kan øge produktionen af træ til energi, uden at det går ud over biodiversitet, klimahensyn eller har andre negative konsekvenser. Men vi er allerede på vej til at skabe et større marked for træflis i fremtiden«, siger han.

Brug for mere biomasse

Men du har selv talt om en hurtigere grøn omstilling, ikke mindst af hensyn til forsyningssikkerhed og økonomi.»Det er klart, at vi har brug for langt mere biomasse, meget gerne hjemmedyrket. Så det spiller fint sammen, men jeg kommer altså ikke til at lave en prisgaranti eller 15-års kontrakter med skovejerne«.

LÆS OGSÅ Ministeren peger på, at skovejernes forslag om mere kraftvarme baseret på træflis bliver delvis opfyldt med omstillingen af det store Skærbækværk ved Fredericia, der skal have netop flis som hovedbrændsel. Samtidig ligger der ifølge ministeren et klart langsigtet signal i, at der i 2035 ikke længere skal produceres kraftvarme med kul, olie eller naturgas. »Det er træflisens store chance. Og så kommer skovbrugerne med den her tekniske løsning, der i mine ører lyder som en så god idé, at den uden yderligere initiativer kan blive prismæssigt konkurrencedygtig i løbet af de år, det tager træerne at vokse op. Der er selvfølgelig altid en vis risiko, men også rigtig gode udsigter til fortjeneste«, siger ministeren.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden