Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

madbenzin. Benzin og diesel er skidt for klimaet, men nogle af de grønne alternativer omtales som 'madbenzin', fordi de er fremstillet af spiselige afgrøder eller fortrænger regnskov og belaster klima og miljø.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afgrøder som brændstof behøver ikke være et problem

De fleste biler i fremtiden vil kunne forsynes med bæredygtigt brændstof, mener formanden for DI Bioenergy.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan vi skaffe bæredygtigt brændstof nok til alle de biler, der vil være i fremtiden?

»Der vil stadig være brug for rigtig meget oliebaseret brændstof i lang tid fremover, men jeg tror, at en stor del af bilflåden vil kunne forsynes med bæredygtigt bilbrændstof«.

Du er konsulent og forretningsudvikler for Hveiti, som vil bygge et stort bioraffinaderi i Grenaa, baseret på hvede. Vil det producere bæredygtigt brændstof?

»Det er kun stivelsen, som vi laver til bioethanol. Resten af kornkernen bliver i foder- og fødevareverdenen, endda med en forøget værdi. I Danmark – faktisk i hele EU – er det specielt bæredygtigt, fordi vi kan erstatte en væsentlig proteinimport. Og de fibre, som kornkernen indeholder, kan sælges til brød- og kageprodukter. Så med udgangspunkt i at vi udnytter kornkernen optimalt med så lille et energiforbrug som muligt, mener vi, at det biobrændstof, der produceres, er bæredygtigt«.

Godt for økonomien

Hvorfor er det bedre end at bruge hveden direkte?

»Vi skal bruge lidt over 500.000 tons foderhvede om året. Det er hvede af en kvalitet, som ikke kan bruges som brødhvede, og det eksporteres i dag uforarbejdet ud af Danmark. Af det kan vi lave to forskellige proteinprodukter: Det ene er et vandopløseligt protein, der kan bruges til forskellige formål inden for fødevareproduktion. Det andet er glutenprotein, der kan erstatte sojaprotein i foderblandinger til malkekøer. Det fylder rigtig meget i projektet rent økonomisk. Så er der det fiberprodukt, jeg omtalte før, og stivelse, som bruges til ethanol, altså brændstof. Endelig vil vi indfange den CO2, der frigøres ved gæringsprocessen. Den kan bruges til blandt andet vakuumpakket pålæg. Så vi får fem spændende produkter ud af kornkernen«.

Biobrændstof er en tveægget katastrofe

Frigør jord til fødevarer

Når foderhveden ikke bruges til foder, skal der vel dyrkes foder et andet sted – hvor det måske fortrænger en fødevareafgrøde?

»Den proteinmængde, vi lægger på markedet, vil erstatte et meget, meget stort areal til sojadyrkning i Sydamerika. Vi kan udfase 10 procent af den danske sojaimport med vores produkt. Så den mængde korn, vi tager ud af markedet, modsvares totalt af det protein, vi sender på markedet. FN’s landbrugsorganisation FAO skrev i en rapport i 2013, at den globale biobrændstofproduktion frigiver 5 millioner hektar jord til fødevarer, fordi det raffineres til foderprotein, så der er ikke så stort behov for at dyrke foderprotein. Det samme er FN’s klimapanel inde på i sin seneste rapport«.

Færre fødevarer skal i benzintanken

»Jeg har rigtig god samvittighed over det, vi laver. Det er fornuftigt i det globale billede. Men det er svært at skabe den rigtig gode forretning med det i Europa for øjeblikket, fordi landene ikke lever op til iblandingskravet (krav om en vis andel biobrændstof i benzin og diesel, red.). Så markedet er ikke, som det burde være«.

Forhandlinger om lempelse af krav

I EU forhandles der i øjeblikket om at lempe på det krav eller kræve, at noget af det skal dækkes af andengenerationsbiobrændstof på grund af kritikken af førstegenerationsbiobrændstofferne?

»Jeg er helt enig i, at man skal stille højere krav til, hvor meget CO2, et biobrændstof skal fortrænge. Bioraffinaderiet Hveiti vil for eksempel have over 70 procents CO2-fortrængning (dvs. at 1 liter bioethanol vil udlede under 30 procent af CO2-udslippet fra 1 liter benzin, red.). Men – og det er meget vigtigt – heri indgår ikke den erstatning for sojaprotein, som vi leverer. EU’s regler tillader desværre ikke, at det indregnes«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mener du, at førstegenerationsbiobrændstoffer er bedre end deres rygte, hvis man tager alle aspekter med?

»Ja. Branchen er blevet meget, meget bedre. Men den skal udsættes for nogle krav. Jeg mener, at man skal konkurrere på, hvor meget CO2, man kan fortrænge«.

Men er det i orden at stramme iblandingskravet og kræve noget andengenerationsbrændstof?

»Jeg kan ikke se nogen forskel på førstegeneration og andengeneration. Jeg er en meget stor tilhænger af de andengenerationsteknologier, som skaber værdi. Men der er nogle af dem, der bruger mere energi i processen, end der kommer ud af produktet, og det er jo fuldstændig vanvittigt«.

Fødevaremangel

I en rapport til EU skriver det internationale forskningsinstitut Ifpri, at for hver 100 kalorier, der går til biobrændstof, bliver de 25 ikke erstattet. Dermed er biobrændstof med til at skabe fødevaremangel?

»Det bygger på en antagelse om, at der ikke er kalorier nok. Men der er tværtimod alt for mange kalorier i omløb og alt for lidt protein. Børn i Afrika er nogle steder underernærede, fordi de kun spiser majsgrød eller andre former for stivelse. Det er proteiner, der er et mangelprodukt. Derfor er det værdifuldt at raffinere en traditionel afgrøde som foderhvede, som vi kan dyrke med høje udbytter i Nordeuropa, så vi får proteiner ud af det og får erstattet af noget af den kæmpe import, vi har af sojaprotein – som ikke er bæredygtigt produceret«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Put lidt alger i tanken

Masser af førstegenerationsbiobrændstof fremstilles på sukkerrør, rapsolie og andre spiselige afgrøder. Ser du ingen problemer i det?

»Set ud fra en CO2-reduktionsvinkel er for eksempel den brasilianske produktion af ethanol ret fornuftig. Planteolie, bl.a. palmeolie som laves til biodiesel, er en helt anden diskussion. Og jeg er slet ikke nervøs for den udvikling, som mange peger på med det stigende folketal og stigende købekraft. Der er enorme muligheder for at udvide fødevareproduktionen, også på en bæredygtig måde«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden