Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Biobrændstof er kun en del af løsningen

Biobrændstof på affaldsprodukter er vejen frem, men ikke alene, siger direktør for Biorefining Alliance.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan vi skaffe bæredygtig brændstof nok til alle de biler?

»Nej. Biobrændstof er kun en del af løsningen. Vi skal spille på mange heste for at sikre mere bæredygtig transport. Først og fremmest skal vi køre længere på literen og på kilowatten. Det er helt afgørende, at vi får meget højere effektivitet. Vi kan nå meget længere på både personbiler, varebiler, lastbiler, fly og skibe – hele moletjavsen. Vi skal have elbiler og ikke mindst elhybrider, som kører på en kombination af el og flydende brændstof, hvor man udnytter el på de korte ture og bruger det flydende brændstof til at give længere rækkevidde. Det flydende brændstof skal være bæredygtigt biobrændstof. Og så skal vi have flere over i den kollektive trafik og motivere folk til at bruge cyklen noget mere«.

Er der en rolle for førstegenerationsbioethanol og -biodiesel?

»Kun på den korte bane. Det handler om et gradvist skifte fra førstegeneration til andengeneration, altså de brændstoffer, der er baseret på biprodukter fra landbrug og skovbrug, altså halm og træaffald og træflis og bioaffald fra industri og husholdninger. Og dyregødning fra landbruget. Det er råstofferne til de bæredygtige biobrændstoffer«.

Udfasning af førstegeneration

Hvor langt fremme er disse andengenerationsbiobrændstoffer?

»Langt, men det lader sig ikke gøre at skifte fra første- til andengeneration fra den ene dag til den anden. Det ville heller ikke være fair over for dem, der har investeret i førstegenerationsbiobrændstoffer i god tro. De skal have en udfasningsperiode. De andengenerationsbiobrændstoffer, der er tættest på markedet nu, også rent prismæssigt, er bioraffinering af halm. Et krav om iblanding af 2,5 procent andengenerationsbiobrændstof i benzin ville koste bilisten 0,7 øre mere per liter, hvis der var tale om biobrændstof fra det halmbaserede anlæg, man arbejder med i Maabjerg (ved Holstebro, red.). Så det er tæt på. Det skal selvfølgelig have noget hjælp til at komme i gang.«.

Bæredygtig biodiesel

Mener du økonomisk støtte eller krav, for eksempel krav om en vis andel andengenerationsbiobrændstof i benzin og diesel?

»Jeg mener en kombination. Et iblandingskrav, så man ved, at der er et marked for andengeneration – at vi som samfund vil det, selv om det er en smule dyrere. Og så skal de første anlæg have noget økonomisk støtte«.

Biobrændstof er en tveægget katastrofe

Visse typer biodiesel fører ifølge forskellige beregninger til et højere CO2-udslip end almindelig diesel. Har biodiesel en fremtid?

»Ja, hvis det laves bæredygtigt. Vi kan forgasse træaffald, som bagefter laves om til et flydende brændstof. Eller halm, som nedbrydes til sukker og lignin, der kan bruges som basis for et dieselprodukt. Så der er forskellige muligheder, men de er alle karakteriseret ved, at teknologien mangler at komme op i skala, og at prisen endnu er noget højere end på ethanol«.

Maden skal ikke i tanken

Hvor ser du problemer ved førstegenerationsbiobrændstoffer?

»Når stadig flere skal have mad, er det ikke hensigtsmæssigt at basere sig på at bruge noget, der ellers kunne bruges som fødevarer. Vi skal satse på at bruge hele planten, kernen til fødevarer og resten til energi og materialer. Og så skal vi i øvrigt oppe os, så vi får meget mere ud af den enkelte hektar jord på en måde, hvor vi samtidig får nogle miljøgevinster. Nye dyrkningssystemer, bedre udnyttelse af hele vækstsæsonen, nye typer af afgrøder mv. Vi er for konservative i vores måde at anvende jorden på«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad står i vejen for andengenerationsbiobrændstoffer?

»Det er først og fremmest usikkerheden om efterspørgslen. Man må have nogle målsætninger. Hvis man skal investere rigtig mange penge i et anlæg, så gør man det kun, hvis man er rimelig sikker på at få sine penge tilbage«.

Elbiler er effektive

Du nævnede også elbiler som en del af løsningen. Det gælder vel ikke, hvis strømmen kommer fra kulkraftværker?

»Det er klart, at elbiler ikke er grønne, før den el, de bruger, er grøn. Elbilens store fordel er, at en batteridreven bil er effektiv. Den kommer langt på den enkelte energienhed. Rækkevidden og prisen er ulemperne. Derfor tror jeg på, at hybridteknologier, hvor man kombinerer el og et flydende brændstof, vil blive en stor del af løsningen på sigt«.

Du har ikke nævnt brint. Ser du ikke brintdrevne biler som en del af løsningen?

»En brintbil er reelt en elbil, hvor drivmidlet til batteriet er brint. Det er også en del af løsningen, men det er relativt dyrt endnu at lave brint. Det er energikrævende«.

Myter blokerer

Hvordan kan man få sat mere skub i udviklingen af biobrændstoffer?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Først og fremmest ved at få et mål for andengenerationsbrændstofferne, så der kan komme gang i investeringerne, og folk kan se, at det faktisk kan lade sig gøre. Der er så mange myter og forestillinger, der blokerer lige nu. Men der er også behov for praktiske tiltag, så vi får ens standarder. I Danmark er overgrænsen for ethanol 5 procent, i Tyskland 10 procent, i Brasilien 25 procent. Det ville være fornuftigt med én standard – i hvert fald i EU. I første omgang kunne det være 20 procent. Får man det, vil bilfabrikanterne begynde at arbejde med motorer, der kan få mere ud af ethanolen, som har en lavere brændværdi end benzin«.

»Det vil ikke være en ren grøn bil. Men målet er jo at få en gradvis nedsættelse af CO2-udslippet og komme ud af den næsten totale afhængighed af olie, som vi har. Man kan ikke få den bedste af alle verdener i morgen, men man kan begynde at tage fat på den, så man får teknologierne testet i den virkelige verden og også får dem ned i pris«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden