Frontlinjen. Forskere på Novozymes i Bagsværd arbejder bl.a. med at finde nye måder at styrke planternees forsvar på.
Foto: Daniel Hjorth

Frontlinjen. Forskere på Novozymes i Bagsværd arbejder bl.a. med at finde nye måder at styrke planternees forsvar på.

Klima

Biotek-selskaber udnytter naturens egne selvforsvarsteknikker

Høsten kan øges med små skridt og mavemedicin til planterne.

Klima

Når Mikako Sasa går en tur i naturen, vender hun ofte blikket mod jorden i stedet for op mod trækronerne. Indimellem bukker hun sig nysgerrigt over en svamp. Ikke for at finde en karljohan til aftensmaden, men for at se, om hun på en lidt mere snørklet måde kan hjælpe med at løse verdens madbehov.

Som mykolog – svampeforsker – i den danske koncern Novozymes er hun en af frontsoldaterne i en kittelklædt hær af forskere verden over, der bruger naturen til at øge høsten. I hendes tilfælde gælder det om at finde nye og måske ukendte svampe og bakterier, der kan agere naturligt skjold for afgrøderne mod sygdomme og snyltere.

Kan vi også skaffe mad nok på bordet i fremtiden?

Novozymes er blandt en række firmaer, der har kastet sig over en relativt ny, men potentielt vigtig måde at øge høstudbyttet på. De mikroorganismer, der virker, bliver påført de vigtige afgrøder – et grønt selvforsvar, som Novozymes håber kan blive en mindre revolution.

»Personligt synes jeg, det er den helt rigtige vej at gå. Vi kan ikke blive ved med at putte kemikalier i jorden«, siger Mikako Sasa.

Gps i landbruget

Thomas Videbæk, der er koncerndirektør i Novozymes med ansvar for forretningsudvikling, advarer om at tro, at klodens fødevarekrise kan løses alene ved at udnytte naturens egne evner til at forsvare sig.

»Vi er grundlæggende optimister. Selvfølgelig skal vi som mennesker kunne løse fødevarekrisen. Men jeg tror ikke på, at vi finder en enkelt silver bullet, der kommer og redder det hele. Det er mange små tiltag, der gør, at vi nok skal komme derhen: en række løsninger, der hver især vil forbedre udbyttet og effektiviteten med 5, 7 eller 10 procent«, siger han.

Som eksempel nævner han landbrugets brug af gps, hvor computerstyring kan målrette arbejdet helt ned til den enkelte kvadratmeter af marken, så jorden kan udnyttes optimalt. Bedre gødningstyper og pesticider. Gensplejsede planter. Og så videre. Det er områder, hvor globale kæmper som Bayer, Monsanto, Syngenta og Basf er aktive.

I de seneste år er endnu en niche dukket op – den, hvor man bruger naturens egne hjælpemidler som skjold eller mavemedicin. Hos Novozymes kaldes forretningsområdet for BioAg.

Novozymes langt fremme

Novozymes er et af de selskaber, der er længst fremme med dette område, der er gået fra at være en lille niche for enzymvirksomheden til et af hovedområderne. I hovedkvarteret i Bagsværd ved København har Novozymes et bibliotek med omtrent 40.000 mikroorganismer.

Og Mikako Sasa finder behjælpeligt nogle af de mere farvestrålende frem, så Politikens fotograf kan tage det billede, der kan ses på de foregående sider. Blandt de mange skåle kan der måske være en svampeart, der er særligt god til at hjælpe hvede mod brunrust eller havre mod pletbakteriose. Det er et enormt detektivarbejde.

»Men tænk at være så heldig, at man kan gøre svampe til sit arbejde«, siger Mikako Sasa.

En af slutkunderne er canadieren Aaron Serhan. Han er direktør for et gødningsfirma og har desuden 4.000 hektar jord ved Saskatoon i det centrale Canada, hvor han dyrker bl.a. ærter, hvede, byg og havre. Han bruger Novozymes-produktet JumpStart, der hjælper planterne med at optage gødning.

»Jeg har vel brugt JumpStart 7-8 år nu, og i gennemsnit har det forøget mit udbytte med 8-10 procent. Jeg kan ikke holde op med at bruge gødning, men det hjælper planten med at absorbere fosfat bedre«, siger han.

Han er helt enig med Thomas Videbæk i, at hvis vi skal nå målet om at øge produktiviteten med 70 procent i 2050, skal det ske med mange bække små.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ny teknik

Novozymes er et af flere selskaber, der arbejder med den nye teknik, og landbrugsbranchens kæmper har opdaget, at det er en niche, det kan være værd at satse på.

I februar indgik en af branchens kæmper, Monsanto, en samarbejdsaftale med Novozymes. Her betaler Monsanto 1,6 milliarder kroner for at være med i forretningsområdet. I 2012 købte tyske Basf det amerikanske BeckerUnderwood for 5,5 milliarder kroner af nogenlunde samme grund.

Thomas Videbæk håber på, at man i 2050 vil se tilbage på dette forretningsområde som et af dem, der gjorde rejsen mod fødevaresikkerhed mulig.

»For et års tid siden besøgte jeg en kunde i Indien, der havde godt en halv hektar. Han havde brugt vores produkt i tre år og havde øget ydelsen 20 procent. Så nu kunne han ikke blot brødføde sin familie, men også sælge til naboerne. For katten, så gider man stå op dagen efter«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden