Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fredfyldt. Nakskov Fjord en rolig dag, men borgerne skal indstille sig på stormfloder, der går 2,5 meter over det normale.
Foto: Miriam Dalsgaard

Fredfyldt. Nakskov Fjord en rolig dag, men borgerne skal indstille sig på stormfloder, der går 2,5 meter over det normale.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familiefar fandt ud af, at han boede på bunden af en tørlagt sø

Lollikker er ikke bange for stormflod, selv om Nakskov ligger på top 10-liste over danske byer truet af oversvømmelse.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ødelagte bygninger ser ud som øer i det vilde hav. Her er taget styrtet sammen og beboerne måske bortskyllede af de rasende bølger; hist kommer hjælpen til de ulykkelige, som har tilbragt en nat og en morgen fuld af uudsigelige rædsler på lofterne ... Får, køer, heste – ejernes stolthed og glæde – driver som ådsler omkring på den oprørte flade!

Sådan rapporterede Illustreret Tidende i 1872 fra Lolland om den største oversvømmelse i mands minde på de kanter. Det skriver journalisten Kjeld Hansen på hjemmesiden kulturarv.dk, hvor han også beretter, at alene i et enkelt sogn på Lolland druknede 24. På Falster omkom 52 i vandmasserne. En dreng blev mirakuløst reddet ude i Østersøen. Et fransk skib fandt ham siddende bevidstløs på rygningen af forældrenes stuehus, der var skyllet til havs.

Det var en voldsom østenstorm, som kulminerede 13. november 1872 med orkanstyrke og pressede vandet fra Østersøen mod vest ind mod det sydlige Skåne, Lolland og Falster. På få timer oversvømmedes store dele af øerne og huse, gårde, mennesker og dyr blev skyllet bort.

Beredskabsstyrelsens nye 'watertubes' forhindrede vandet i at nå et beboelsesområde i Jyllinge under stormen Egon. Kilde: Jens Dresling/Politiken.tv

»Alle os, der er født her på Lolland, kender datoen 13. november 1872. Havet steg mere end 3 meter på det sydlige Lolland, og enorme værdier gik tabt«. Det siger klimakoordinator Regitze Lassen fra Lolland Kommune. Efter stormfloden blev der bygget et dige, som sikrer hele det sydlige Lolland mod stormflod på 2,5 meter over daglig højvande.

Til gengæld er selve byen Nakskov ikke beskyttet på samme måde mod en stormflod, blandt andet fordi den har en aktiv erhvervshavn, som man skal kunne komme ind til. Byen vender mod vest og har Nakskov Fjord foran sig. Byen har da også oplevet oversvømmelser en del gange – seneste gang, man kunne ro kajak i Havnegade, var i 2006.

Lollikker flyder ovenpå

Selv om byen er sårbar, er de lokale ikke synderlig bekymrede. Det fortæller sociolog og ph.d. Nina Baron, som netop på Aarhus Universitet har forsvaret sin afhandling om husejeres respons på klimaforandringer.

»Lollikkerne er vant til at leve med vand. Mange kommer fra Lolland generationer tilbage, og de har derfor en lang kollektiv hukommelse, der siger, at siden 1872 er det jo altid lykkedes at beskytte byen og øen ved hjælp af diger og pumper«, siger hun. Hendes projekt har blandt andet omfattet en række dybdegående interviews med husejere i Nakskov.

En rundspørge på gågaden i Nakskov bekræfter forskerens resultater. Først skal nakskovitterne dog lige være sikre på, at vi har rent mel i posen:

»Nu kommer du vel ikke for at skrive noget dumt om os?«. Ordene kommer hurtigt og lidt skarpt fra Bodil Smith-Sivertsen. Hun er godt træt af, at Nakskov bliver hængt ud i medierne som en taberplet på danmarkskortet.

Senest har TV 2 brilleret med udsendelsesrækken ’På røven i Nakskov’ om 7 familier på kanten af samfundet.

Der er nu ikke meget udkant over Nakskov en sen mandag formiddag, hvor der er masser af liv i gågaden. En mødregruppe har nærmest besat Claus & Kristinas Café, og der er ikke ét tomt butiksvindue.

Bodil Smith-Sivertsen falder helt ned, da det går op for hende, at vi bare vil høre, hvad hun mener om risikoen for oversvømmelse i byen.

Nakskov ender ikke som Atlantis

Både hun og de andre nakskovitter, vi taler med, er generelt bekymrede for klimaforandringer. Afsmeltning af indlandsisen, udryddelsestruede isbjørne, synkende stillehavsøer og frygtelige oversvømmelser i fattige lande i Asien er noget, der gør indtryk på alle – og mange prøver at give deres bidrag til, at udledningen af drivhusgasser kommer ned, hvad enten det er at tage cyklen frem for bilen eller at gå i genbrugstøj.

Men bekymret for, at Nakskov skal ende som sagnbyen Atlantis – det er de ikke på Lolland. Og det er der videnskabelige forklaringer på: »Der er to hovedforklaringer. Den ene er, at klimaforandringer er meget abstrakte. Det er noget med stigende temperaturkurver og grafer med CO2-koncentrationer. Det, folk mærker i virkeligheden, er det lokale vejr, Og det oplever de ikke markante ændringer i fra år til år«, fortæller Nina Baron. »Den anden hovedforklaring er, at man har erfaring i, at teknologiske løsninger faktisk virker. Digerne holder, og pumperne kører. Det giver en følelse af, at man kontrollerer vandet«.

En stor del af Nakskov ligger under havoverfladen, selv om det ikke er noget, folk tænker over. Nina Baron fortæller, hvordan en af dem, hun interviewede, undervejs i interviewet blev klar over, at han og hans familie boede på bunden af en tørlagt sø – og havde boet der i 30 år.

»Som langt de fleste husejere er han og familien medlem af et digelav eller et pumpelav, men det er ikke noget, folk tænker nærmere over«, siger hun.

Det er næsten 10 år siden, der rigtig var vand i gaderne. Og hukommelsen er jo ikke så lang

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På top-10-listen over risiko

At øen ligger lavt, fortæller de tørre fakta: to tredjedele af det regnvand, der falder i Lolland Kommune, skal pumpes ud i havet. Og med de klimaforandringer, der er på vej, lever Nakskov reelt et farligt liv. Miljøministeriet har udpeget Nakskov som et af 10 områder, som er i størst fare for at lide under ekstreme oversvømmelser.

»Vi er sluppet heldigt fra de sidste 3-4 store storme i Danmark«, siger Henrik Høegh (V), som er viceborgmester og formand for kommunens klima-, miljø- og teknikudvalg.

»De var rene nordøstenstorme, så det er næsten 10 år siden, der rigtig var vand i gaderne. Og hukommelsen er jo ikke så lang«.

Henrik Høegh forklarer, at klimaforandringer vil føre til kraftigere storme kombineret med en generel stigning i havvandets niveau. »Vi skal indstille os på, at byen skal kunne klare en stormflod på 2,5 meter over normalt højvande. Det er digerne nord og syd for byen bygget til, men selve Nakskov er kun sikret til en stigning på cirka 1,8 meter«.

Ved en vandstigning på 2,5 meter vil oversvømmelsen være massiv.

»Sådan en oversvømmelse af Nakskov kan få voldsomme konsekvenser: Elforsyningen vil blive afbrudt i store dele af byen, og oversvømmelsen vil være en trussel mod drikkevandsforsyningen og telefonnettet. Almindelig adgang vil blive farlig, når overfladen er dækket af vand og man ikke kan se huller, hvor dæksler måske er væk. Ved nattetid vil byen ligge hen i fuldstændig mørke«, siger klimakoordinator Regitze Lassen .

»Efter at oversvømmelsen er trukket væk, kan det vare flere døgn, før det værste er overstået, og meget længere tid inden alt kan fungere normalt«.

Mur eller højvandslukke

Kommunen har som led i en risikostyringsplan en række forslag til, hvad man kan gøre. Det ene hovedforslag er at bygge en mur gennem byen, der sikrer hovedparten af byen mod oversvømmelse. Det andet forslag er at bygge et egentligt højvandslukke lidt uden for byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Højvandslukket vil give den smukkeste arkitektoniske løsning og vil være det bedste for havnens erhvervsliv. Problemet er bare, at det koster 100 millioner kroner«, siger Henrik Høegh.

Som udgangspunkt er det lodsejernes ansvar at tilpasse sig klimaet og betale regningen, men Henrik Høegh erkender, at opgaven kan blive så stor, at det offentlige må tage et medansvar.

De ubekymrede nakskovitter bliver inviteret til borgermøde om oversvømmelse 28. maj, siger viceborgmesteren.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden