Bestanden af gydetorsk i Nordsøen er den største siden 1983. Stimerne af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak er de største nogensinde. Kvoten for brisling står til at blive mere end fordoblet, ligesom fiskerne vil få lov til at fange 20 procent flere torsk i Kattegat.
»Det er en fantastisk positiv historie. Det er lykkedes at knække kurven og få en positiv udvikling«, siger formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) Eskild Kirkegaard.


























