Hvordan skulle man kunne tage det alvorligt, at et af verdens rigeste lande insisterer på at kalde sig selv et udviklingsland, der på linje med fattige afrikanske og asiatiske lande må have klimahjælp? Samtidig med at selvsamme land erkender, at næsten en femtedel af dets eget areal risikerer at blive oversvømmet, hvis klimaforandringerne får havvandstanden til at stige med blot 5 meter?
Det var nærmest surrealistisk læsning, da den stenrige ørkenstat Qatar for nylig offentliggjorde sin nationale klimaplan op til det stort anlagte klimatopmøde, der åbner i Paris i dag.



























