Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 JANUS ENGEL
Foto: JANUS ENGEL

Følsom. De massive istunger ved Antarktis er mere følsomme overfor luftens opvarmning end hidtil antaget.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afsmeltning af is i Antarktis kan få havet til at stige med et par meter

De enorme ismasser i Antarktis er mere følsomme overfor global opvarmning end hidtil antaget, viser et nyt, videnskabeligt studie.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis den globale opvarmning fortsætter i det nuværende tempo, kan det føre til havstigninger på op mod et par meter ved udgangen af dette århundrede, og over 15 meter i år 2500.

Det er nogle af konklusionerne på et studie offentliggjort af to amerikanske forskere i det videnskabelige tidsskrift Natures onlineudgave.

Årsagen er, at afsmeltning af is fra ismasserne i Antarktis hidtil har været undervurderet.

FN’s klimapanel vurderede i 2013 i sin seneste rapport, at havstigningerne ved udgangen af dette århundrede kunne nå op på knap en meter, hvis udledningen af drivhusgasser fortsatte med at stige, som den har gjort i de seneste årtier. Klimapanelet vurderede, at afsmeltning fra Antarktis ville bidrage med få centimeter til havstigningen.

Mange store kystbyer

Det nye studie når frem til, at afsmeltning fra Antarktis alene kan få havet til at stige med over en meter i 2100.

»Det vil være en katastrofe for mange lavtliggende byer«, siger hovedforfatteren til artiklen i Nature, professor Robert DeConto fra University of Massachusetts, Amherst, i en erklæring. Han advarer samtidig om, at takten i havstigningen til accelerere fra millimeter om året til centimeter om året og dermed gøre det meget sværere at tilpasse sig.

Mange af verdens storbyer er kystbyer.

Forskningsleder Jens Hesselbjerg, DMI, var med til at udarbejde den seneste rapport fra FNs klimapanel.

Han kalder de to amerikanske forskeres arbejder for »et lødigt studie«. Det tyder på, at massiv afsmeltning og deraf følgende havstigning kan finde sted ved lavere temperaturer, end man hidtil har troet. Men studiet er ikke det endelige svar på, hvordan ismasserne i Antarktis vil reagere på den globale opvarmning, siger Jens Hesselbjerg.

»Deres konklusioner er ikke en forudsigelse af, hvad der vil ske. De har fundet ud af, at der måske er en større følsomhed overfor den opvarmning, der faktisk finder sted i øjeblikket især på den vestantarktiske halvø. At det er tæt på, at det måske kan kamme over«, siger Jens Hesselbjerg.

Har fået modellerne til at passe

De to forskere har kigget på sammenhængen mellem havstigninger og temperatur i et par varme, forhistoriske perioder. Det har hidtil været vanskeligt at få disse havstigninger til at passe sammen med de modeller, klimaforskere anvender.

Hidtil har forskningen i den globale opvarmnings påvirkning af den flydende del af iskappen på Antarktis fokuseret på den afsmeltning, der skyldes opvarmning af det havvand, isen hviler på. Man overser ofte, at nogle af de største istunger i Vestantarktis samt mange af de mindre også er sårbare overfor varmere luft, skriver forskerne i Nature.

»I dag ligger sommertemperaturen allerede på eller lige over 0 grader på mange istunger, og (...) der skal ikke meget mere atmosfærisk opvarmning til for at skabe en dramatisk stigning i det omr

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

åde, hvor der er overflade afsmeltning«, fortsætter de.

Smeltevand på overfladen af de store istunger kan gøre dem tyndere, hvis det siver igennem dem ned til havet. Det kan også gøre ismasserne mere ustabile og øge risikoen for, at de bryder sammen, som det skete for den over 3.000 kvadratkilometer store Larsen B-istunge, der brød delvis sammen i begyndelsen af 2002. Larsen B-istungen er over 220 meter tyk.

Det er blandt andet ved at tage højde for virkningen af varmere luft, at de to forskere kan få modellerne til at passe med havstigningerne i de to tidligere, varme perioder.

Kan godt bremses

Robert DeConto og hans medforfatter David Pollard fra Pennsylvania State University har dog også en god nyhed i deres artikel: Hvis verdens lande hurtigt får standset udledningen af drivhusgasser, kan afsmeltningen fra Antarktis reduceres til næsten ingenting.

»Det er ikke for sent, og det er vidunderligt«, siger Robert DeConto til The Guardian. Men tilføjer, at der selv i det tilfælde – og det er en væsentligt skrappere reduktion i udslippene, end klimaaftalen fra Paris lægger op til – vil være 10 procents risiko for »betydelige havstigninger«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden