Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Altaf Qadri/AP
Foto: Altaf Qadri/AP

Hedebølge. I Indien er der enorm efterspørgsel fra en voksende middelklasse på airconditionanlæg. De fattige må køle ned på anden vis.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny aftale kan køle kloden en halv grad

Køleskabe, aircondition-anlæg og deres kølegasser skal ikke længere være klimaets fjende, lover forhandlere, der er på vej mod en aftale af stor global betydning.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er et paradoks: I takt med, at verden bliver et varmere sted, har vi stadigt mere behov for at skrue op for køleanlæg og aircondition i vore boliger, butikker og biler. Og det gør klimaproblemet endnu større.

Køleanlæg er en klimafjende på grund af de gasser, der bruges i anlæggene – og her kommer endnu et paradoks: For at redde ozonlaget, indførte man de nye typer kølegasser. Det var en succes – ozonlaget er i bedring. Men desværre har de nye kølegasser en meget kraftig drivhusvirkning – op til 10.000 gange så kraftig som CO2.

»Hvis vi fortsætter, som vi gør i dag, vil et sted mellem en tredjedel og halvdelen af klimapåvirkningen fra klimagasser om nogle årtier komme fra kølemidler«, siger selvstændig konsulent Asbjørn Leth Vonsild, som er dansk medlem af en rådgivende gruppe under den aftale, Montréal-protokollen, som regulerer de ozonskadelige stoffer.

»Der er ikke nogen som helst vej udenom at vi får gjort noget ved de her gasser. Det er lige nu kun et spørgsmål om det sker i år eller først om fem år«, siger han.

I disse timer forhandler ministre og embedsmænd på højtryk i Wien for at gøre en aftale klar, der kan vedtages på det næste højniveau-møde i Rwandas hovedstad Kigali til oktober.

Opgaven i Wien, hvor forhandlingerne slutter lørdag, er stor: Det er gigantiske antal og mængder af køleskabe og køleanlæg, som skal udfases og erstattes af mere miljøvenlige alternativer i de kommende årtier. For slet ikke at tale om den endnu større opgave det er at sikre, at den store vækst i antallet af mennesker, som får råd til aircondition og køleskabe de kommende år, ikke anskaffer sig apparater, der bidrager til den globale opvarmning.

Hvis udfasningen af de farlige kølegasser lykkes, vil det alene bidrage med en reduktion af den globale opvarmning med en halv grad.

LÆS MERE

Foreløbig er tonerne optimistiske, siger Danmarks forhandlingsleder Mikkel Aaman Sørensen over telefonen fra Wien.

»Absolut, ja, jeg synes der er en meget positiv stemning«, siger han.

Klimaekspert David Doniger fra den store amerikanske ngo Natural Resources Defense Council delere optimismen på sin blog fra forhandlingerne: »Før Paris-aftalen om klimaet (i 2015., red.) var der nogle lande, som holdt igen. Men nu oplever vi, at alle lande kommer med indstillingen ’lad os få det her klaret’«, siger han.

Fredag ankom USA’s udenrigsminister John Kerry til Wien. Hans deltagelse understreger betydningen af mødet, og ventes at sætte yderligere skub i slutspurten for forhandlingerne, som først slutter i dag lørdag.

»Kerry har netop holdt en meget inspirerende tale og lovede at USA er 100 procent forpligtet og engageret«, fortæller Mikkel Aaman Sørensen.

Rige og fattige lande

En anden højprofileret deltager på mødet er Marokkos miljøminister Hakima El Haite, som har værtskabet for det kommende COP22-møde, som skal følge op på Paris-aftalen. Han påpeger de dobbelte perspektiver i at afløse gammel køleteknologi med nye og samtidigt mere energieffektive apparater.

»Hvis vi ledsager udfasningen af HFC’er med politikker der fremmer supereffektive apparater, så kan vi fordoble klimagevinsten samtidig med at vi får bedre luftkvalitet og styrker forsyningssikkerheden for energi«, sagde han i sin tale til de delegerede.

Udviklingslandene ønsker længere tid og økonomisk støtte til at skifte over til ny teknologi. De rige arabiske olie- og golfstater kræver undtagelser på grund af deres ekstremt varme klimaer, hvor nogle af de nye teknologier ikke virker helt så effektivt.

»Men det er lykkedes at skabe tillid. Man har givet udviklingslandene håndslag på, at man ser på deres særlige situation og tager deres problemer alvorligt«, siger Mikkel Aaman Sørensen. Dermed er vejen banet for at snakke substans og forhandle konkrete løsninger.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Dorrit Saietz eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden