Et milliardeventyr for havvindmøller venter på USA's østkyst i de nærmeste år, og danske grønne virksomheder kan få en pæn del af kagen.
Det forudser energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). Han har netop indgået et samarbejde med USA's indenrigsminister, Ryan Zinke, om havvind. Det sker under et grønt dansk erhvervsfremstød i USA. Aftalen underskrives formelt om en uges tid.




























