Klimatænketanken Concito har fremlagt et regnestykke, hvor halvdelen af klimaudfordringen kan tackles ved at droppe kødet, plante skov på den meste landbrugsjord og dyrke resten meget intensivt. Hvad synes I om det?
»Jeg er helt enig i, at kødforbruget skal reduceres. Og i mine øjne er det fint, hvis folk vil købe laboratorieproduceret kød. Det ville også være godt, hvis de vil være vegetarer eller spise kød meget sjældent. Det vigtigste for mig er, at kødproduktionen bliver reduceret, for det er det, klimaet har brug for«, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.


























