Et omstridt byggeri af en olierørledning fra Canada til USA, der i adskillige år har været en af præsident Donald Trumps største mærkesager, er blevet bremset af en amerikansk dommer. Projektet, der ventes at koste 50 milliarder kroner, er så omfattende, at der er brug for mere tid til at studere dets virkning på miljøet.
Selv om det kun er et foreløbigt stop for byggeriet, blev dommen modtaget med begejstring af de naturorganisationer og indianske stammer som sioux, der har bekæmpet olieledningen i årevis.



























