Udenfor i den polske decemberkulde var gaden fyldt med tusinder af demonstranter, der krævede hurtig og resolut handling for at forhindre en global klimakatastrofe. Indenfor var der krisestemning, da verdens regeringer kom op at toppes i timevis. Årsagen? To små ord.
Situationen lørdag aften i den polske by Katowice viste tydeligt, hvor stor en opgave det er at samle verdens 193 lande om handling på klimaområdet, 3 år efter at de samme lande i Paris triumferende havde aftalt at tackle problemet.


























