0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Czarek Sokolowski/AP
Foto: Czarek Sokolowski/AP
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

COP24-aftale er omsider landet i Polen: Klimamøde skaber fundamentet for at stoppe klodens hedetur

Verdens lande er på COP24 i Polen nået til enighed om de regler, der skal omsætte klimaløfter til virkelighed.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det holdt hårdt, men efter maratonforhandlinger lykkedes det lørdag aften.

I Polen - på den vigtigste klimakonference siden indgåelsen af den globale klimaaftale i Paris i 2015 - er 196 nationer blevet enige om de regler, der skal sikre, at løfterne i 2015-aftalen kan blive omsat til praksis.

Samtidig giver landene udtryk for, at de er villige til at skærpe deres mål på klimaområdet.

»Dette er noget, verden har ventet på«, siger den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka.

Regelsættet for Parisaftalen er et særdeles teknisk, men også vigtigt dokument. Eksempelvis fastsætter det, hvad landenes klimamål skal indeholde, og hvordan man skal holde øje med, om målene bliver overholdt.

Det var meningen, at mødet i Katowice skulle være afsluttet fredag, men på vanlig vis trak det ud.

De to ugers forhandlinger har blandt andet været centreret om, i hvor høj grad man skal tage den seneste rapport fra FN's Klimapanel til efterretning.

Lande »inviteres« til at bruge FN-rapport

Rapporten fastslår, at der vil være klare fordele ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen. Det vil dog kræve »hurtige og vidtrækkende« tiltag, lyder det.

Landene forpligtede sig med Parisaftalen til at begrænse temperaturstigningerne til »et godt stykke« under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.

Debatten har i Katowice gået på, om rapporten og dens konklusioner skulle bydes »velkommen« eller bare »noteres«. Fire olielande, blandt andet Saudi-Arabien og USA, har ønsket det sidste. Det hele er endt med et kompromis, der ikke rigtig tager stilling til rapportens indhold, men »inviterer« landene til at »bruge informationerne«.

Forskere peger på, at der med de nuværende løfter er udsigt til en temperaturstigning på tre grader ved årtusindskiftet. Der skal ske en drastisk reduktion i verdens CO2-udledninger de næste år, hvis ikke klimaet skal løbe løbsk.

Også klimabistand fra i- til ulande har kostet nattesøvn for forhandlerne.

Landene lægger nu op til, at der fremover skal være større gennemsigtighed i, hvad de rige lande kan tælle med som støtte.

Grønne ngo'er mener dog, at teksten åbner for, at stort set alt kan tælle som klimabistand - også lån, der skal betales tilbage med renter.

I sidste ende var det dog reglerne for en ny markedsmekanisme om handel med CO2-kvoter, der trak det hele i langdrag. Det emne er nu sparket videre til forhandlinger næste år, efter at Brasilien blokerede for et håndslag på området.

Næste års FN-klimakonference, COP25, skal holdes i Chile.

Derudover er også FN's generalsekretær næste år vært for et klimatopmøde. Det ses som et vigtigt punkt, inden landene senest i 2020 skal indlevere nye klimamål.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden