Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Czarek Sokolowski/AP
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

COP24-aftale er omsider landet i Polen: Klimamøde skaber fundamentet for at stoppe klodens hedetur

Verdens lande er på COP24 i Polen nået til enighed om de regler, der skal omsætte klimaløfter til virkelighed.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det holdt hårdt, men efter maratonforhandlinger lykkedes det lørdag aften.

I Polen - på den vigtigste klimakonference siden indgåelsen af den globale klimaaftale i Paris i 2015 - er 196 nationer blevet enige om de regler, der skal sikre, at løfterne i 2015-aftalen kan blive omsat til praksis.

Samtidig giver landene udtryk for, at de er villige til at skærpe deres mål på klimaområdet.

»Dette er noget, verden har ventet på«, siger den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka.

Regelsættet for Parisaftalen er et særdeles teknisk, men også vigtigt dokument. Eksempelvis fastsætter det, hvad landenes klimamål skal indeholde, og hvordan man skal holde øje med, om målene bliver overholdt.

Det var meningen, at mødet i Katowice skulle være afsluttet fredag, men på vanlig vis trak det ud.

De to ugers forhandlinger har blandt andet været centreret om, i hvor høj grad man skal tage den seneste rapport fra FN's Klimapanel til efterretning.

Lande »inviteres« til at bruge FN-rapport

Rapporten fastslår, at der vil være klare fordele ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen. Det vil dog kræve »hurtige og vidtrækkende« tiltag, lyder det.

Landene forpligtede sig med Parisaftalen til at begrænse temperaturstigningerne til »et godt stykke« under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.

Debatten har i Katowice gået på, om rapporten og dens konklusioner skulle bydes »velkommen« eller bare »noteres«. Fire olielande, blandt andet Saudi-Arabien og USA, har ønsket det sidste. Det hele er endt med et kompromis, der ikke rigtig tager stilling til rapportens indhold, men »inviterer« landene til at »bruge informationerne«.

Forskere peger på, at der med de nuværende løfter er udsigt til en temperaturstigning på tre grader ved årtusindskiftet. Der skal ske en drastisk reduktion i verdens CO2-udledninger de næste år, hvis ikke klimaet skal løbe løbsk.

Også klimabistand fra i- til ulande har kostet nattesøvn for forhandlerne.

Landene lægger nu op til, at der fremover skal være større gennemsigtighed i, hvad de rige lande kan tælle med som støtte.

Grønne ngo'er mener dog, at teksten åbner for, at stort set alt kan tælle som klimabistand - også lån, der skal betales tilbage med renter.

I sidste ende var det dog reglerne for en ny markedsmekanisme om handel med CO2-kvoter, der trak det hele i langdrag. Det emne er nu sparket videre til forhandlinger næste år, efter at Brasilien blokerede for et håndslag på området.

Næste års FN-klimakonference, COP25, skal holdes i Chile.

Derudover er også FN's generalsekretær næste år vært for et klimatopmøde. Det ses som et vigtigt punkt, inden landene senest i 2020 skal indlevere nye klimamål.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden