0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den grønne dagsorden skal også være en kamp for de faglige organisationer, lyder det fra en række forbund.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En halv million lønmodtagere går sammen i grøn alliance

Protesten for grøn omstilling har bredt sig fra skolebørnenes strejke og har ramt de faglige organisationer. I dag lancerer ti fagforeninger grøn alliance.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmarks fagforeninger skal bruge deres politiske ballast til at kræve handling på klimaområdet. Både når der skal sorteres affald på den enkelte arbejdsplads, og når den grønne dagsorden skal på borgmesterens bord eller til debat i Folketinget.

Sådan lyder det fra ti af landets faglige organisationer, der i alt repræsenterer mere end 500.000 medlemmer, og blandt andet tæller Ingeniørforeningen IDA, Djøf, FOA, Dansk Socialrådgiverforening, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Læs deres debatindlæg her.

»Med den organisering, vi har på arbejdspladserne, kan vi starte i det små. Hvad gør man på sin egen arbejdsplads? Helt ned til affaldssortering, men måske også de produkter, man bruger eller laver på arbejdspladsen«.

»Der skal lægges pres på beslutningstagere og helt lokalt på de enkelte arbejdspladser«, siger Thomas Damkjær, formand i IDA.

Hvis man er rigtig mange i befolkningen, forankret i fagbevægelsen, som er enige, kan man flytte meget.

Han forklarer, at ambitionen er, at endnu flere faglige organisationer skal være med. I første omgang er målet at sende »et signal om, at vi arbejder sammen«, forklarer han.

Alliancen er dannet i samarbejde med en række ngo’er og hedder ’Broen til Fremtiden’, inspireret af et lignende samarbejde i Norge. Her mødes parterne ifølge Thomas Damkjær årligt til en konference, hvor klimaløsninger på tværs af de forskellige fag og brancher udvikles og diskuteres. Samme koncept skal efter planen kopires til gruppen af danske organisationer.

Klimapolitik i fagforeningen

Fra Grete Christensen, formand fra Dansk Sygeplejeråd, lyder det, at hendes forenings rolle i alliancen endnu ikke er færdigdefineret. Et bud kan dog være, at sygeplejersker i højere grad inspireres til at tænke grønt på arbejdspladserne.

»Der har været nogle rigtige gode artikler om sygeplejersker, der har taget klimadagsordenen til sig ved at sortere affald på deres arbejdsplads og sørger for, at der bliver indkøbt mindre plastik. Her kan sygeplejerskerne spille en stor rolle. Også selv om Dansk Sygeplejeråd endnu ikke har en klimapolitik«, siger Grete Christensen.

Hun forklarer, at den grønne dagsorden vil blive taget op på de kommende kongresser. Her vil man blandt andet diskutere, hvordan en eventuel klimapolitik for fagforeningen skal se ud.

’Broen til fremtiden’ præsenteres med ’ikke mere snak, men handling’. Hvordan vil I kræve den handling?

»Hvis man er rigtig mange i befolkningen, forankret i fagbevægelsen, som er enige, kan man flytte meget. På den måde tænker jeg, at det er et opråb til, at nogle har fundet, at der ikke er sket nok hidtil og at det er nødvendigt, at flere tager initiativ til at gøre noget«.

Kan det være en dagsorden, man vil tage med ved overenskomstforhandlinger?

»Det har jeg overhovedet ikke gjort mig nogle tanker om«, siger Grete Christensen.

Hvem vil man lægge pres på?

»Nu er du igen meget præcis. Vi har ikke en klar politik på det. Vi observerer, at klimaet forandrer sig meget i de her år, og at det har stor betydning for folkesundheden. Derfor synes vi også, at det er naturligt, at vi er med til at se, hvordan man i fagbevægelsen kan være med til at bremse op for de store forandringer«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden