Erik Lauritzen er socialdemokratisk borgmester i Sønderborg og en af de fire i Danmark, der har skrevet under på brevet.
»Jeg er med, fordi vi i Sønderborg gennem 11 år har taget vores ansvar på klimaområdet, og vi synes, vi er nået langt. Vi har gjort noget ved vores eget fodaftryk, og vi har forsøgt at levere løsninger. Men nu er vi nået til et punkt, hvor vi alle kan se, at selv om viljen er der ude i kommunerne, og vi gerne vil gøre en masse, er der bare så meget, vi ikke må eller kan gøre noget ved. Der er det nødvendigt, at regeringerne tager fat«.


























