Forskere slår alarm efter at have analyseret 45 års satellitbilleder af 650 gletsjere i Himalaya.

Himalayas gletsjere smelter langt hurtigere end hidtil antaget

Forskere slår alarm: Himalayas cirka 650 gletsjere smelter hurtigere, end man troede.  Foto: Gopal Chitrakar/Ritzau Scanpix
Forskere slår alarm: Himalayas cirka 650 gletsjere smelter hurtigere, end man troede. Foto: Gopal Chitrakar/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Billeder taget af spionsatellitter fra koldkrigstiden har leveret mere og andet end fotografisk overvågning af fjendtlige militærbaser.

En gruppe forskere fra blandt andet Columbia University har via analyser af et massivt billedmateriale konkluderet, at gletsjerne i Himalayabjergene smelter næsten dobbelt så hurtigt som hidtil antaget.

Deres fund er netop publiceret i det naturvidenskabelige tidsskrift Science Advances. Det skriver nyhedsbureauet AP.

EU-lande skal stramme sig an for at nå FN-klimamål

Den asiatiske bjergkæde, der blandt andet inkluderer verdens højeste bjerg, Mount Everest, har mistet, hvad der svarer til én procent af sin samlede ismasse hvert år siden årtusindskiftet.

»Mængden af is, der er blevet tabt, er skræmmende. Men hvad der er mere skræmmende er fordoblingen i smeltehastigheden«, siger Josh Maurier, professor i glaciologi ved Columbia University, der har ledt forskningsprojektet.

Har mistet 28 pct. af ismængden siden 1975

Ifølge forskerne har Himalaya i dag bare 72 procent af den ismængde, bjergkæden havde i 1975.

Fra 1975 til 2000 mistede gletsjerne hvert år 3,9 milliarder ton is. Men siden 2000 har det årlige tab været på 7,5 milliarder ton.

Der er omkring 650 gletsjere i Himalayabjergene.

Området bliver ofte af forskere omtalt som planetens ’tredje pol’ på grund af den enorme mængde is, der findes der.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her