0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix
Foto: Piroschka Van De Wouw/Ritzau Scanpix

En klimaaktivist viser, hvad hun mener om situationen, på filmfestivalen i Venedig tidligere på måneden.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Verden må investere massivt mod klimaforandringer

Vi skal investere tre gange USA's militærbudget for at undgå større omkostninger i fremtiden, advarer rapport.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis vi ikke investerer massivt på klimaområdet nu, vil det have langt større omkostninger såvel menneskeligt som økonomisk i fremtiden.

Det konkluderer en ny rapport fra Den Globale Kommission for Klimatilpasning, der er udkommet forud for klimatopmødet i New York senere på måneden.

»Vi er den sidste generation, der kan ændre kursen for klimaforandringerne, og vi er den første generation, der skal leve med konsekvenserne«, siger tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han er en del af klimakommissionens formandskab, der også tæller blandt andre Microsoft-stifter Bill Gates og Verdensbankens direktør, Kristalina Georgieva.

Ifølge rapporten kan vi afhjælpe de værste konsekvenser af klimaforandringer ved at investere 1800 milliarder dollar - svarende til 12.164 milliarder kroner - over de næste ti år.

Det er knap tre gange det amerikanske militærbudget for i år.

Pengene kommer hjem igen

Det er kolossale investeringer, men de betaler sig, skriver Den Globale Kommission for Klimatilpasning. For man får pengene fire gange igen ved at investere i klimatilpasning og forebyggelse.

De mange milliarder skal gå til investeringer i varslingssystemer, klimasikret infrastruktur, beskyttelse af kystbeplantning, et bedre landbrug og en forbedring af vandressourcer.

»De globale tiltag for at bremse klimaforandringerne er lovende, men utilstrækkelige. Vi må investere i en massiv indsats for at tilpasse os forhold, som nu er uundgåelige», lyder det i rapporten.

Hvis man ikke sætter ind med omfattende tiltag inden 2030, risikerer klimaforandringer at skubbe omkring 100 millioner mennesker i udviklingslandene ud i dyb fattigdom, advarer rapporten endvidere.

Det kan resultere i flere konflikter og sultkatastrofer på verdensplan.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist Sørensen, opfordrer den danske regering til at læse rapporten og tage den med i overvejelserne under arbejdet med en ny finanslov.

»Det er vigtigt, at verdens mest sårbare lande også bliver klædt på til klimaforandringerne, og Danmark bør derfor skrue op for støtten«, siger hun.

»I mange af de lande hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, er klimaforandringerne en tydelig realitet. Hvis vi ikke gør noget nu, risikerer vi, at mange års udviklingshjælp simpelthen bliver tabt på gulvet«.

Fra Danmark har også direktør for PKA Pension Peter Damgaard deltaget i arbejdet med rapporten.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden

    Seneste nyt