»I har stjålet mine drømme og min barndom« tordnede den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg mod verdens ledere i går til FN’s klimatopmøde i New York.
Det gjorde hun i en tale, der er gået viral, og som USA’s præsident Donald Trump nu også reagerer på i et opslag på Twitter.
»Hun ligner en meget glad ung pige, der ser frem til en lys og fantastisk fremtid. Så dejligt at se!«, skriver han i opslaget.
Det har ført til forskellige reaktioner i kommentarsporet.
Den højreorienterede aktivist og skribent Mark Dice skriver, at Greta Thunberg giver ham lyst til at smide affald i havene.
Og så er der den anden type af kommentarer, der sender skyts tilbage mod Trump. Blandt andre tv-produceren og musikeren Jared Kotler, som kalder Trump for »gammel« og beskylder ham for ikke »at have gjort noget betydningsfuldt«.
Til klimatopmødet er et andet moment blevet fanget på kamera, som også går viralt på Twitter i forskellige versioner.
Klippet viser Thunbergs blik, da Trump går forbi hende.
»Hvis et billede er mere værd en 1.000 ord, så er denne GIF 100.000 værd«, skriver det ungdomsorienterede nyhedsmedie Now This.
En anden version kommer fra Sam Stryker, der er redaktør på det amerikanske medie Buzzfeed.
Thunbergs blik gav ham energien til at komme igennem dagen i går.
fortsæt med at læse



























